(Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images)
Ved stillingen 2-1 i torsdagens returkamp i Europa League blev Patrick Dorgu nedlagt i Real Sociedads felt. Dommer Benoît Bastien pegede på pletten for fjerde gang i opgøret, men trak kort efter straffesparket tilbage.
Den franske dommer havde taget fejl, hvilket Dorgu havde gjort ham opmærksom på. Og den handling roser Rúben Amorim efter kampen, men forklarer samtidig, at han formentlig havde været mindre begejstret, hvis resultatet havde været anderledes.
– Det afhænger af situationen. Det er det rigtige at gøre. Så jeg er ret stolt af ham, men det afhænger af omstændighederne.
– Det er ikke sikkert, jeg ville have haft samme reaktion, hvis det stod 0-0, eller vi var bagud, siger en glad Amorim på pressemødet efter kampen.
Karakterbogen: Flot indsats hele vejen rundt – Bruno Magnifico
Danske Patrick Dorgu leverede en imponerende præstation på Old Trafford torsdag. Han vandt 11 dueller i løbet af kampen, og havde også tiltvunget sig et andet straffespark tidligere på aftenen.
– Han klarede sig godt. Han leverede en fantastisk præstation, og han forbedrede sig i løbet af kampen. Han lærer meget på den position. Han har fysikken, og han er klart i stand til at spille i vores liga. Så det var en god kamp og en god handling fra Dorgu, lyder det videre fra Uniteds cheftræner.
Patrick Dorgu’s game by numbers vs. Real Sociedad:
100% successful take-ons
100% tackles won
100% aerial duels won
75% ground duels won
9 touches in the opposition’s box
6 fouls won
5 shots
2 clearances
1 penalty wonBrings balance and quality. ⚖️ pic.twitter.com/gdcfShvuff
— Statman Dave (@StatmanDave) March 13, 2025
Manchester United vandt kampen 4-1 og efter 5-2 samlet klar til kvartfinalerne mod Lyon.
Overordnet set en rigtig stærk kamp af Dorgu!
Dog, synes jeg, at det så ud til at han dårligt kunne sparke rent til en bold. Alle hans skud på mål var noget vattede og så en helkikser, hvor bolden ryger til siden i stedet for mod mål..