Stolt Carrick efter vital sejr: – Følelserne og passionen… Det er fantastisk

Uniteds midlertidige træner har sat nogle ord på aftenens vigtige sejr.

Vi er blot 10 dage inde i Carrick-æraen, og Manchester United har allerede besejret både Manchester City og ligaens tophold, Arsenal.

Søndagens dramatiske 2-3-sejr på Emirates er en sejr, vi fans med rette kan være tilfredse med.

En der delte tilfredsheden efter slutfløjt, var United-træner Michael Carrick, som Sky Sports fangede kort efter kampen.

– Vi forstod hvordan kampen ville udvikle sig, og selvom de scorede først, gav vi aldrig op. Der var gange, hvor vi måtte forsvare os, men vi havde stadig nok i kampen til at tro på, at vi kunne score.

Carrick har ikke kun rosende ord for sine spillere, men også de altid trofaste away-fans, får varme ord med på vejen hjem til Manchester.

– Deres energi var fantastisk – især når vi er på udebane. Der var en utrolig følelse mellem os alle, og det tog os videre i kampen.

Han ligger vægt på at indsatsen i aften har været en kollektiv en af slagsen.

– Man kan det se med dem der kommer ind fra bænken. Det er en kollektiv følelse. Det er fantastisk når det hele kommer sammen og vi kan fejre med fansene til sidst.

Carricks børn var desuden på tribunen i dag, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere følelsesladet.

 

Med sejren i hus, kravler United op på en 4. plads og det kan være med til at give United-fansene håb for, at der er noget at bygge videre på for Carrick og co.

 

Næste opgave for United er på søndag kl. 15 når Fulham svinger forbi Old Trafford.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Læsernes karakterbog: Hvem var bedst på Emirates?

Næste artikel

Carrick om Dorgu: - Han har været fremragende

ANNONCE