Stort gennembrud: United sikrer jord til nyt stadion

Manchester United har taget et vigtigt skridt mod planerne om et nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere.

Manchester Uniteds stadiondrøm er rykket tættere på virkeligheden.

Klubben bekræfter i et opslag på X, at den har sikret det landområde, som er nødvendigt for at kunne arbejde videre med planerne om et nyt stadion ved Old Trafford.

Forhandlingerne om området har længe været en af de store forhindringer for projektet, og aftalen markerer derfor et betydeligt gennembrud.

Det planlagte stadion skal have plads til 100.000 tilskuere og være en central del af en større udvikling af området omkring Old Trafford.

Der venter fortsat et omfattende arbejde med blandt andet finansiering, planlægning og den endelige udformning, men klubben har nu fjernet en af de væsentligste forhindringer.

Stadiondrømmen er stadig langt fra realiseret, men visionen om et nyt Drømmenes Teater står nu stærkere end før.

 

1 kommentar
  1. Theatre of Dreams…..måske et passende navn til det nye Stadion.

    Og hvis ledelsen planlægger at tjene penge på stadion navnet kunne det jo f.eks kaldes “Snapdragon – Theatre of Dreams” eller lignende hvor Theatre of Dreams indgår.

Skriv et svar
Forrige artikel

Kampprogrammet er landet: United åbner mod oprykker

ANNONCE