Stort interview: Romero diskuterer Uniteds formationer

Manchester Uniteds reservemålmand, Sergio Romero, som normalt bliver benyttet i nogle af cupturneringerne eller Europa League, har taget en snak med Manchester Uniteds officielle hjemmeside, manutd.com, omkring sit syn på de mange formationsskift, som i øjeblikket finder sted i klubben fra kamp til kamp.

Romero spillede senest en kamp for United i onsdags, da han var placeret mellem stængerne i klubbens 1-2-sejr over Chelsea på udebane i Carabao Cup. Her stillede United op i en fembackkæde med tre midterforsvarere og to wingbacks. 

Godt og vel en uge før var Uniteds andenmålmand også i spil, da han agerede sidste skanse i et Europa League-opgør mod FK Partizan. Her stillede United op med fire nede bagi i form af to midterforsvarere og to backs. 

Og dette har været kendetegnet for United i den seneste periode. Efter en periode med sløje resultater valgte Ole Gunnar Solskjær den 20. oktober at ryste posen inden et svært Premier League-opgør mod Liverpool. Her så man United i en fembackkæde, og siden da har dette været en ny formation i Uniteds taktiske repetoire.

Sergio Romero diskuterer fem- og firebackkæde

Romero kan som sidste skanse se det meste af, hvad der foregår på banen. Derfor har manutd.com taget en snak med ham omkring, hvad han tænker om de mange ændringer i de taktiske dispositioner fra kamp til kamp.

– Det er faktisk to meget forskellige formationer. Når du spiller med fire, ved du, at en af dine backs vil gå med frem, mens den anden vil prøve at blive hjemme. 

– Men jeg tror, at når vi spiller med tre nede bagi, er vores hold meget mere stabilt og solidt. Det skyldes, at vi spiller med tre centrale forsvarer, som ikke går med frem og ikke deltager i angrebene lige så meget, men på samme tid har de evnerne til at gå med frem, hvis det er nødvendigt. 

For den argentiske målmands egen præstation er det dog ikke vigtigt, hvilken af formationerne United begiver sig ud i. 

– Som målmand er vi vant til alt dette, og vi ved, at vi spiller lige så nemt med fire nede bagi, som vi kan med tre. Der er intet problem i det. 

De unges betydning 

Noget der har ændret sig, siden Romero for første gang betrådte græsset på Old Trafford, er antallet af unge spillere i truppen.

– Det er den helt store forskel i, hvordan klubben gør ting i disse dage. De kigger på ungdomsafdelingerne meget mere og bringer unge spillere igennem, som har gode evner. 

– Jeg har altid sagt, at vi ældre og mere erfarne spillere er nødt til at hjælpe disse unge spillere, således at de kan forstå, hvordan de skal spille, og hvordan det er en sport, hvor du er nødt til at give afkald på en masse. 

– Fodbold nu om dage har ændret sig forfærdelig meget. Det er ikke ligesom dengang, jeg var 18, og lige var blevet rykket op på et førstehold. Her blev jeg udelukkende fortalt, at jeg skulle etablere mig og ikke lade en modstander slippe væk. 

– I dag har spillet ændret sig, og jeg tror, at vi prøver på at sikre os, at vores unge spillere er klar over dette. 

Næste gang, du har mulighed for at se Romero og resten af United-holdet i aktion, er på lørdag, hvor holdet skal på en udebanetur til Bournemouth i Premier League. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Smalling tæt på permanent Roma-skifte

Næste artikel

Podcast: Formationsforvirring og Bournemouth-optakt

ANNONCE