SU & IMUSA forstår ikke udsmidning

De to supporterforeninger har ellers i flere år samarbejdet med Manchester United for at tal supporternes sag i klubben. Specielt IMUSA, som kæmper…

De to supporterforeninger har ellers i flere år samarbejdet med Manchester United for at tal supporternes sag i klubben.

Specielt IMUSA, som kæmper tilskuernes sag, mister praktisk talt sin virkning med udelukkelsen, da kontakten til Manchester United nu er forsvundet.
Det er Glazer-familien som står bag udsmidningen af de to supportergrupper i klubben. Tidligere har de begge haft repræsentanter i det såkaldte Fans Forum og United har flere gange fået hjælp af de to supporterforeninger. Senest efter Tsunami-atastrofen, hvor United bedte SU om hjælp med indsamlingsbøsser og folk til at indsamle penge.

Men nu er samarbejdet slut fra Manchester Uniteds side.
På trods af myndighedernes anbefaling om at give supporterforeningerne mere indflydelse i klubberne, så har Glazer-familien nu valgt at smide de to foreninger ud af klubben.

Vi har ingen kontakt med klubben længere. Vi kan kun komme og banke på døren nu,” udtaler Mark Longden fra IMUSA ifølge The Times.

Selvom mange fans har ment at Fans Forum ingen virkning havde, så er der alligevel kommet en del ud af forummet, som blev oprettet under Peter Kenyons regeringstid. For eksempel muligheden for at købe børnebilletter uden at have en voksen med, loyalitets programmet ved udebanekampe og ikke mindst flere forsøg på at få skabt bedre stemning på Old Trafford ved at lave nogle såkaldte sang-tribuner.

“Vi er en demokratisk organisation, som repræsenterer mere end 30.000 United-fans, hvilket gør os til den største supporterforening i landet.
At smide os ud, er meget kortsigtet,” lød noget af svaret fra Shareholders Uniteds formand, Nick Towle, i brevet tilbage til David Gill, som måtte fortælle dem Glazer-familiens beslutning.

Udsmidningen af supporterne kommer ikke overraskende. Da Malcolm Glazer i 1995 købte Tampa Bay Buccaneers og 3 år senere havde fået presset byen til at betale for et nyt superstadion, hævede de billetpriserne samtidig med at de placerede de mest loyale fans i et hjørne på stadion.
Da denne gruppe af fans klagede over deres placering blev de mødt af et sagsanlæg fra Glazer-familien for bagvaskeri.

Forrige artikel

Fans stormede Glazer-møde i Kina

Næste artikel

United møder Hajduk eller Debrecen

ANNONCE