SU klar med et aktiekøb på næsten 500 mio. kroner

Fredag aften kom det frem, at Shareholders United i næste uge vil præsentere en ny plan til at stoppe Malcolm Glazer. Planen går i al sin enkelhed ud på,…

Fredag aften kom det frem, at Shareholders United i næste uge vil præsentere en ny plan til at stoppe Malcolm Glazer.

Planen går i al sin enkelhed ud på, at organisationen vil købe nogle af Uniteds storaktionærers aktier.
Således har Shareholders United kontaktet både John Magnier & J.P. McManus og skotske Harry Dobson, som ejer henholdsvis ca. 29% og 6% af Manchester Uniteds aktier.

Med økonomisk støtte fra japanske, Nomura, så skulle Shareholders United have tilbudt at købe nogle af deres aktier. Totalt set handler det om aktier svarende til næsten 500 mio. kroner eller 6% af Manchester Uniteds aktier.
Hvis planen lykkes, så vil Shareholders United stå enormt stærkt imod Malcolm Glazer, som har indtil den 17. maj til at afgøre hvad han vil med Manchester United.

Det er nyhedsbureauet, PA, som har fået fat i en fax, som Shareholders United har sendt ud til Manchester Uniteds største aktionærer, hvori de beder aktionærene om at samarbejde i kampen imod Glazer.

Samtidig er det ikke bekræftet fra Shareholders Uniteds side, og heller ikke hvor pengene helt præcist kommer fra.
Indtil nu, så vil Shareholders United ikke ud med nogle detaljer omkring det, men siger istedet at de vil fortsætte med at prøve at finde måder på at stoppe Glazer med.

Forrige artikel

United på Lyn-indkøb

Næste artikel

Real jagter Ronaldo

ANNONCE