United på Lyn-indkøb

Den 18-årige midtbanespiller fik i sidste uge debut for norske Lyns førstehold, og er altså allerede nu blevet solgt til udlandet. At han tiltræder netop…

Den 18-årige midtbanespiller fik i sidste uge debut for norske Lyns førstehold, og er altså allerede nu blevet solgt til udlandet.

At han tiltræder netop United skyldes sandsynligvis, at David Gill og kompagni er i gang med at indlede et samarbejde med Lyn på længde med dem man har med belgiske Antwerpen og portugisiske Sporting Lissabon.

Chelsea-manager Jose Mourinho har tidligere udtalt, at “han har fundet guld”, efter at have set Mikel spille.

Uniteds ungdomschef, Jim Ryan, sagde på pressemødet hvor købet af Mikel blev offentliggjort:

“Obi Mikel er en meget god spiller som kan blive fantastisk, og vi er meget lykkelige for, at han har skrevet under med os. Vi så ham spille søndag, og der kunne man se hvor god han er og hvor god han kan blive. Dette er en fantastisk mulighed for ham.”

Selvom Obi Mikel bliver i Lyn resten af den norske sæson, der slutter i november, så tager den unge afrikaner alligevel med på Uniteds sommerturné i Asien, hvor han altså har mulighed for debut.

Mikel får Lyn-træner Henning Bergs gamle nummer i United, 21 – et nummer, som ikke er blevet brugt i United siden Diego Forlan i sommer rejste til Spanien.

Statistik på John Obi Mikel:
Position: Midtbane
Nationalitet: Nigeria
Født: 22/04-1987
Højde: 180 cm
Vægt: 80 kg
Fødselssted: Plato State, Nigeria
Tidligere klubber: Lyn, Lyns ungdomsafdeling.

Uniteds officielle hjemmeside, Manutd.com, har bekræftet købet.

Forrige artikel

Ferguson vil have underskrift - Rio svarer igen

Næste artikel

SU klar med et aktiekøb på næsten 500 mio. kroner

ANNONCE