Amad Diallo nød et enormt succesfuld lejeophold på Wearside sidste sæson, hvor han scorede 14 mål i alle turneringer og nåede semifinalerne i play-offs.
Han er nu vendt tilbage til Manchester United efter afslutningen på sin lejeaftale og forventes at få muligheden for at gøre krav på en plads i Erik ten Hags førsteholdstrup under det kommende pre-season program, hvor United bl.a. rejser til USA og Norge.
Den nordøstlige fodboldklub lægger derfor ikke skjul på at Amad næppe kommer tilbage, men ser tilgengæld en stor værdi i at sende ham tilbage til United med den kæmpe succes han fik i klubben.
– Kan Amad vende tilbage til Sunderland? Jeg tror det ikke. Han burde spille på højeste niveau i England, La Liga, Bundesligaen eller et andet sted. Det er det niveau af spiller, han er. Personalet her, spillerne og supporterne har hjulpet ham med at komme tilbage på den rejse, og forhåbentlig vil det tiltrække flere spillere, der ønsker at komme til Sunderland, udtaler Sunderlands sportsdirektør Kristjaan Speakman til Northern Echo.