En småkedelig placering midt i Premier League-tabellen frembringer ikke mange rosende ord af sig hos fansene. Men så er det godt, at man kan trøste sig med, at Manchester Uniteds U18-hold har gang i intet mindre end en vild stime, der lyder på 14 sejre ud af 14 mulige i U18 Premier League.
Tirsdag aften gik det udover rivalerne fra Liverpool, som man slog 4-3 på hjemmebane. Gæsterne kom foran både 0-1 efter 10 minutter og 1-2 lige før pausen, hvor U18-topscoren, Ethan Wheatley, havde gjort det til 1-1 i mellemtiden.
Efter pausen udlignede den 16-årige midtbanespiller, Jayce Fitzgerald, til 2-2, inden den offensive midtbanespiller, Ethan Williams, sendte hjemmeholdet på sejrskurs. Med ti minutter igen blev det 4-2 ved James Scanlon, der ret bemærkelsesværdigt står noteret for 4 U21-landskampe for Gibraltar. I seks minutters overtid reducerede Liverpool til kampens resultat 4-3.
Med sejren cementerede talenterne sin første plads i U18 Premier League, hvor man nu står noteret for 42 point. Nummer 2 i rækken er naboerne fra Manchester City, der har skrabet 25 point sammen for 12 kampe.
I løbet af kampen burde Liverpools Luca Furnell-Hill have fået rødt kort, da han slog målscoren til 1-1, Ethan Wheatley, i hovedet med en knytnæve.
🚨| Luca Furnell-Hill (Liverpool U18) punching Ethan Wheatley against Manchester United U18.
No card given.
pic.twitter.com/0IOO8wRieA— Red Card Alert (@collinabanter) January 30, 2024