Ten Hag garanterer ikke en startplads til De Gea i næste sæson

Erik ten Hag garanterer ikke, at David de Gea skal være førstemålmand i Manchester United i næste sæson.

David de Gea forlænger sin kontrakt med Manchester United inden hans udløb til sommer. Det er der efterhånden ikke den store tvivl om.

Men kritikken har havlet ned over den spanske målmand henover denne sæson, og selv om han har slået rekorder og været ubetinget fast mand i denne sæson, garanterer Erik ten Hag ikke, at De Gea er fast mand efter sommerferien.

– Jeg vil ikke garantere, at han altid vil være fast mand. I en klub som Manchester United skal der være kamp om pladserne. Man kan ikke konkurrere med 11 spillere, det er umuligt. Der skal være dobbeltdækning på alle positioner, siger Ten Hag i et interview med Times.

De Gea har især været kritiseret for hans spil med fødderne, som har været mangelfuldt, og som især har været iøjnefaldende under Ten Hags Manchester United, hvor manageren kræver, at man spiller bolden ud fra målspark.

Selv om De Gea er en af ligaens bedste shot-stoppers, mener Ten Hag ikke, at det er den vigtigste egenskab for en målmand i moderne fodbold.

– Det er ikke det, jeg går op i. Topfodbold nu om dage kræver meget mere end det, siger han og uddyber:

– Hvis du observerer de bedste hold, er de i stand til at spille bolden ud bagfra og bruge målmanden som en ekstra mand i opbygningsspillet, for ellers er det for nemt for modstanderne at presse dig. Her skulle David forbedre sig. Og det har han også gjort i et par kampe.

David de Geas fremtid er dog ikke 100 procent afklaret, men alt tyder på, at hans kontrakt forlænges i klubben. Dog skal man nok forvente, at der kan komme forstærkning på målmandsposten, hvis Ten Hags dogme om at spille bolden ud bagfra skal realiseres.

Forrige artikel

Metro: Brentford sætter en pris på Raya

Næste artikel

Rashford høster to priser ved Uniteds prisuddeling

ANNONCE