(Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Manchester United-manager Erik ten Hag har leveret en opdatering på truppen forud for tirsdag aftens Carabao Cup-kamp i tredje runde mod Barnsley.
De røde djævle er tilbage i aktion på Old Trafford og håber at avancere i turneringen, som de vandt i sæsonen 2022/23. Ten Hag overvejer sin startopstilling efter weekendens 3-0 sejr over Southampton, med endnu en udekamp på lørdag mod Crystal Palace.
Der var et par mindre bekymringer efter sejren på St Mary’s Stadium, men Ten Hag bekræfter, at de spillere, der havde været tvivlsomme, nu er klar, hvilket giver ham en bred trup at vælge fra.
– De er alle tilgængelige. De har det godt, udtalte han om Noussair Mazraoui, Matthijs de Ligt og Lisandro Martinez.
– Jeg håber, jeg får hovedpine (i forhold til udvælgelsen, red.). Sidste år havde jeg også hovedpine, men der var ingen spillere til rådighed, erfarer Erik ten Hag.
– Så jeg håber, at jeg har mange spillere til rådighed, og at vi kan vælge fra kamp til kamp. Vi bliver nødt til at rotere, fordi vi skal dække så mange kampe, og derfor handler det ikke kun om en fast startellever.
Manuel Ugarte fik sin debut i weekenden og kan muligvis få sin første optræden på Old Trafford mod League One-holdet.
Der blev ligeledes spurgt til Antony og, om man kunne forvente at se ham i startopstillingen tirsdag. Hertil svarede Ten Hag, at man måtte vente til i morgen med at se startopstillingen.
Shaws skadesituation og truprotation
– Først og fremmest, Luke Shaw, han er i fremgang, men ikke klar til at blive udtaget endnu. Selvfølgelig har vi en plan i vores hoveder for, hvornår han kan være klar, men man er altid afhængig af, hvordan fremskridtet går. Man kan ikke sætte en fast dato, da der er så mange faktorer, der kan fremskynde eller forsinke processen, lyder det.
– (Hvad angår, red.) Ugarte, vil I se i morgen, hvad udtagelsen bliver til denne kamp, udtaler han på pressemødet.
Victor Lindelöf, Tyrell Malacia, Shaw, Leny Yoro, Mason Mount og Rasmus Højlund missede weekendens sejr på grund af skader og forbliver ude.
Barnsleys trupnyheder
Barnsleys manager, Darrell Clarke, der er en livslang United-fan, har afsløret, at han planlægger at lave et par ændringer i sit hold forud for kampen, der har kampstart klokken 21.00.
Den amerikanske landsholdsstopper Donovan Pines forventes at være ude på grund af hjernerystelsesprotokollen efter en grim øjenskade, som tvang ham til at sidde over i anden halvleg af 3-0 nederlaget mod Stevenage i weekenden.
– Det er en hjernerystelse. Han begyndte at føle sig dårlig, og vi kommer til at mangle ham i et stykke tid, bekræftede Clarke.
Clarke er dog opsat på, at hans hold skal præstere godt på den store scene.
– Vi vil forberede os og planlægge professionelt, som vi altid gør, sagde han.
– Vi vil forfriske holdet lidt, fordi vi har en anden kamp på lørdag. Det kan være en mulighed for en eller to spillere at komme ind og gøre krav på en plads.
– Det bliver et stolt øjeblik for en dreng fra Mansfield at lede et hold mod den klub, han støttede som barn, men jeg vil have flere stolte øjeblikke i min karriere. Jeg vil træne på højeste niveauer og gøre det godt for Barnsley.
Fabio Jalo forventes fortsat at være ude for sydyorkshire-klubben, der slog Sheffield United ud i den forrige runde og i øjeblikket ligger på en syvendeplads i League One.
Fik du ikke læst nedtakten fra Southampton kampen? Så kan du læse den lige her: https://oldtrafford.dk/nyheder/nedtakt-tre-ting-vi-laerte-af-sejren-over-southampton/