Ten Hag til pressemøde: Jeg vil ikke tale om tilfredshed

Tidligere i dag stillede Erik Ten Hag op til pressemøde før morgendagens kamp mod Brighton.

“Vi vil vinde alle kampe” var blandt de ting, som Erik Ten Hag fik understreget gentagende gange under eftermiddagens pressemøde forud for Brighton-kampen torsdag.

Udmeldingen kom ovenpå flere spørgsmål angående holdets præstation i indeværende sæson, hvor både trofæer og Champions League-kvalifikation ser ud til at være på menuen. Ten Hag stiller sig dog ikke tilfreds.

– Under sæsonen vil jeg aldrig snakke om at være stolt eller tilfreds. Tilfredshed leder til dovenskab og sæsonen er ikke slut. Vi har seks kampe tilbage, og vi vil vinde alle kampe.

– Vi har brug for fuld fokus, fuld energi og forberedelse til i morgen, for det bliver en kamp, og vi må blive klar til at kæmpe for pointene.

Hollænderen blev efterfølgende spurgt, om han tilbage i august havde solgt sæsonen for et trofæ og en top fire plads, men det er slet ikke noget, han vil overveje.

– Vi vil vinde hver kamp, vi vil vinde hver turnering (…) Lige nu fokuserer vi kun på at komme i Champions League, da FA Cup-finalen er efter sæsonen. Så det eneste vi skal nu er at få det klaret. Men man er nødt til at gå fra kamp til kamp.

1 kommentar
  1. Nemlig ETH….fokus på top 4

    FA Cup finalen er lige nu kirsebæret på toppen af kagen…som er top 4.

    En sejr i morgen vil bringe os millimeter fra at sikre os Champions League næste sæson.

    Så er det “kun Liverpool, der sandsynligvis er tvunget til at vinde deres resterende kampe, som vil kunne indhente os.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Rio Ferdinand er optaget i Premier League Hall of Fame

Næste artikel

United regner med flere kontraktforlængelser

ANNONCE