Tevez vil koste United 370 millioner

Da 24-årige Carlos Tevez i sommer skiftede til Manchester United fra West Ham United, var en af de længste og mest komplicerede transfer-sagaer overstået…

Da 24-årige Carlos Tevez i sommer skiftede til Manchester United fra West Ham United, var en af de længste og mest komplicerede transfer-sagaer overstået – skulle man i hvert fald tro. Beløbet som de engelske mestre måtte slippe for argentineren blev ikke offentliggjort, og faktum er, at de på ingen måde ejer ham. Det eneste man med sikkerhed ved er, at United har papir på Tevez i to år, men at det stadig er den iranske forretningsmand, Kia Joorabchian, der ejer spilleren.

Rygterne har dog op til flere gange villet, at United er rede til at købe Tevez fri af sin iranske ejermand, for at undgå en gentagelse af farcen med West Ham, hvor domstolene til sidst skulle afgøre, hvem der havde patent på spilleren.

I følge Daily Express kan Carlos Tevez blive en dyr fornøjelse for “De Røde Djævle”, hvis de vil have ham på en permanent kontrakt. Joorabchian skulle således kræve op mod 370 millioner for at lade spilleren skifte ejermand.

Hverken United eller Joorabchian har indtil videre udtalt sig om sagen.

Forrige artikel

Fergie: Foster er den bedste unge målmand i England

Næste artikel

Alle veje fører til Rom

ANNONCE