The Athletic: Disse positioner vil United styrke

United går en stor sommer i møde på transfermarkedet, hvor der skal opgraderes på flere positioner.

To midtbanespillere, en midterforsvar, en erfaren angriber, en venstre back, måske en venstre kant og muligvis en tredje midtbanespiller.

Det er de positioner, som klubben vil gå efter at styrke i det kommende transfervindue, hvis man skal tro Laurie Whitwell fra The Athletic, og det har man god grund til.

Midtbanen:

Midtbanen er absolut førsteprioritet, og der SKAL to nye spillere ind.

Det er den klare plan fra klubbens side, da Casemiro forlader klubben, og positionen i forvejen var set som et svagt punkt.

Carlos Baleba bliver stadig fulgt tæt internt i ledelsen, der havde de personlige betingelser på plads med camerouneren sidste sommer, hvor Brighton forlangede et for højt beløb.

United mener, at den atletiske midtbanespiller er 50 millioner pund værd.

Elliot Anderson er ønskespilleren, men et forventet prisskilt på 125 millioner pund og en spiller, som foretrækker Manchester City, besværliggør handlen.

Sandro Tonali forventes ligeledes at blive for dyr og anses som en usandsynlig handel.

Som tidligere skrevet holdes der øje med Tchouaménis situation i Real Madrid. Klubben er klar til at handle, hvis døren åbnes.

Medie: United tilføjer Real Madrid-profil til ønskelisten

De sædvanlige navne som Adam Wharton, Joao Gomes, Mateus Fernandes og Alex Scott er stadig i spil.

Midterforsvar:

United har store forhåbninger til de to unge talenter Leny Yoro og Ayden Heaven. Så meget at nogle internt i klubben ser dem som fremtidens Gabriel og Saliba.

Men de er unge, og deres kollegaer Matthijs De Ligt og Lisandro Martinez er skadesplagede, mens Harry Maguire er oppe i årene med sine 33 år.

Derfor er en venstrebenet stopper også højt på ønskelisten, hvor Micky van de Ven står højt.

En potentiel nedrykning til Spurs vil gøre handlen mere realistisk, men der ventes stor konkurrence fra Liverpool og andre storklubber i Europa.

Den erfarne angriber, venstre back og venstre kant er stadig uklare i forhold til konkrete spillere på ønskelisten.

Tidligere har vi lavet en artikel, hvor du kan blive klogere på mulige emner til venstre back, den kan du læse her:

Position i fokus: Venstre Back

Skriv et svar
Forrige artikel

Ratcliffe intensiverer transferplanerne

ANNONCE