The Athletic: Erik ten Hag bliver

Erik ten Hag er også manager i Manchester United i den kommende sæson. Det skriver The Athletic.

Foto: Mike Hewitt/Getty Images

Manchester United har valgt at beholde Erik ten Hag. Og Erik ten Hag har valgt at blive i Manchester United. Det skriver troværdige David Ornstein fra The Athletic sent tirsdag aften.

Ineos’ sæsonevaluering er overstået, og valget er faldet på at fortsætte med Erik ten Hag ved roret. Hollænderens nuværende aftale udløber i sommeren 2025 med en option på et ekstra år. De to parter indleder nu forhandlinger om at forlænge kontrakten, skriver David Ornstein yderligere.

Der har ellers været mange rygter om det modsatte udfald de seneste par uger. The Guardian skrev sågar inden FA Cup-finalen, at Ineos allerede havde truffet beslutningen om at fyre Erik ten Hag.

Det er dog ifølge David Ornstein og The Athletic ikke tilfældet.

 

3 kommentarer
  1. Hmm jaså….

    Håber virkeligt at Sir Ratcliffe og hans såkaldte superteam af specialister ved hvad de gør….

    Den uventede men helt fantastiske FA Cup triumf gjorde at jeg måske ville give EtH én sidste chance, men der skal godt nok noget overbevisende spil og klar struktur i holdet fra første fløjt, jeg orker ikke en sæson til med så elendigt spil…

    GGMU

  2. Ud fra artiklens overskrift tænkte jeg straks på dig Thomas og blev lidt nysgerrig på om det kunne tænkes at du vendte tilbage til kommentarsporet ovenpå sådan en nyhed – det kan jeg se du er og det er jeg glad for 😊

    I tråd med tidligere erklærede holdninger er jeg personligt glad for at det nu ser ud til at være officielt, men det er under al kritik at det har taget så lang tid at finde ud af. FA Cup finalen in mente, så bør man tidligere have haft en holdning til hvordan udfaldet af kampen skulle spille ind. Forhåbentlig det giver noget ro til at fokusere på pre-season, til- og afgange. Traditionen tro har der endnu ikke rigtig været noget aktivitet og det gør mig en anelse nervøs med EM rundt om hjørnet, hvor der normalt ikke er meget aktivitet. Det betyder nok at vi igen i år ender med at lukke handler i 11. time og det giver ikke meget tid til onboarding af de nye spillere. Det er dårligt nyt hvis det bliver tilfældet og så er der jo ikke meget nyt under solen med Ineos og det nye fine superteam du også refererer til – så er forudsætningerne for succes fortsat ikke tilstede og EtH bliver forventeligt på ny gjort til syndebukken.

    Lad os håbe det ikke ender der 🙃

    1. Hej Mathias

      Tak for dine varme tanker😊

      Jeg må ærligt erkende at jeg både er lidt overrasket og en smule skeptisk over denne nyhed, men det viser egentlig bare hvor meget “fake news” desværre fylder i dag når EtH allerede “var fyret” inden FA Cup Finalen…og som altid er United jo genstand for mere eller mindre tvivlsomme “news” især imellem sæsonerne, det er vi jo vant til.

      At EtH får en chance til er på sin vis ok hvis man fokusere på de to pokaler han skal kreditteres for, det er flot og stærkt gået af den sympatiske hollænder.

      Men og der er altså et men her, præstationer i den netop overstået sæson har virkeligt skrabet bunden på stort set alle parameter undtaget den flotte FA Cup triumf, (Kontrasterne var jo til at føle på undervejs, Læs: Newport og Liverpool kampene), som nok de færreste havde set komme på bagtæppe af den dårligste liga placering i Premier Leagues æraen.

      Men nuvel, EtH får så min. en sæson mere, fair nok og det må jeg/vi jo så forholde os.

      Og derfor vil bestemt give dig ret i at når Sir Ratcliffe og hans “super slæng” har taget den beslutning så skal EtH selvfølgelig bakkes 100% op og vises den helt afgørende tillid til hans projekt

      Jeg vil dog medgive at jeg personligt har det svært med beslutningen da jeg jo som bekendt helst havde set tavlen vasket ren og en ny start påbegyndt med det nye setup i den sportslige ledelse, jeg mener det ville have været en gylden mulighed for klubben som helhed.

      Hvis ikke den sportslige ledelse bakker op om EtH og kommer op i gear i god tid inden den nye sæsonstart og gerne allerede inden pre-season touren begynder så kan og skal EtH ikke være syndebuk, så falder det tilbage på Sir Ratcliffe i min optik.

      Tilgengæld må og skal EtH virkelig gøre sig fortjent til tilliden, især når og hvis og såfremt han får stillet de absolut nødvendige forstærkninger tilrådighed, ellers er det slut.

      Det kræver nok at vi fans har lidt tålmodighed ang transfersvinduet denne gang, først skal der renses grundigt ud i den underpræsterende trup, og så håber jeg at klubben vil satse endnu mere på vores akademi.

      Medical afdelingen skal også steppe op så vi kan undgå det skadeshelvede der utvivlsomt også havde en negativ effekt på den miserable sæson trods alt

      “Overhill” spillere der lige vil “cashe” den sidste gode skilling ind på en ellers flot karriere er ikke velkommen mere.

      To eller tre kvalitets indkøb med deres bedste år lige foran sig på de helt rigtige positioner er krævet som jeg ser det, ellers bring de unge gutter i spil, det er og skal altid være klubbens dna.

      GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Sæsonens bedste kamp? Fire medlemmer af OldTrafford.dk giver her deres bud

Næste artikel

Onsdagens rygter

ANNONCE