Ole Gunnar Solskjær stiller for første gang op til et længere dybdegående interview med den britiske journalist, Andy Mitten, som skriver for The Athletic.
I interviewet berører Solskjær bl.a. Ronaldos tilbagevenden, flere signings han havde anbefalet United at hente, truppen under hans ledelse og Uniteds nye manager, Erik ten Hag.
Ronaldos hjemvenden
Solskjær siger om Ronaldos comeback i den røde trøje.
– Det var en mulighed der var meget svær at sige nej til, og jeg følte, at vi var nødt til at tage den, men det viste sig at være forkert. Det føltes så rigtigt, da han skrev under og det følte fansene også under kampen mod Newcastle, da Old Trafford gyngede, da han scorede to gange mod Newcastle. Han var stadig en af de bedste målscorere i verden, han så stærk ud.
Ronaldos andet ophold i United fik dog, som bekendt, en bitter ende, efter at portugiseren tvang sig ud af klubben. Blandt andet deltog Ronaldo i et interview med den omdiskuterede journalist, Piers Morgan.
Solskjærs anbefalinger
Under Solskjærs tid som manager i United, har Solskjær også anbefalet en række spillere, som den dag i dag er kæmpemæssige profiler i deres respektive klubber.
– Vi kunne ikke købe de spillere jeg anbefalede klubben.
Herefter blev Solskjær spurgt hvilke spillere der var tale om. Til det svarer Solskjær.
– Erling Haaland, før han havde gjort sin Salzburg-debut. Declan Rice, som ikke havde kostet, hvad han kostede i sommers. Vi diskuterede også Moises Caicedo, men vi følte, at vi havde brug for spillere, som var klar her og nu. Brighton er meget gode til at hente spillere udenlands fra, og lade dem finde deres fødder i et halvandet års tid. I United har man ikke den luksus, og det har kostet klubben mange spillere.
Smed spillerne Solskjær under bussen?
Sådan spørger Andy Mitten direkte til Ole Gunnar Solskjær, som dertil svarer.
– Nej. Ikke rigtigt. Nogle var ikke lige så gode, som de selv mente de var. Jeg vil ikke nævne navne, men jeg var meget skuffet, da et par afviste chancen for at blive anfører. Jeg var også skuffet, da andre sagde, at de ikke ville spille eller træne, fordi de ville tvinge sig selv ud af klubben. Der var historier i medierne, efter jeg havde forladt United, om hvordan jeg havde behandlet nogle spillere. Det var totalt løgn. Jeg havde et solidt og ærligt forhold til de fleste af dem.
Erik ten Hags United
I interviewet taler Andy Mitten og Ole Gunnar Solskjær også om den nuværende manager for United. Andy Mitten spørger Solskjær hvad han tænker om de ting Erik ten Hag slås med i klubben og om han kan sympatisere med Ten Hag.
– Jeg ved, hvad han går igennem. Det er et drømmejob, men det er svært. Man har at gøre med mennesker med alle deres problemer og baggrunde – det her er ikke en computer-simulering. Men de fleste er gode professionelle, som ønsker at gøre det godt. Nogle tænker først på sig selv, de fleste tænker på klubben.
Erik ten Hag har haft en tumult start på sin anden sæson som Manchester United manager, og noget Andy Mitten har også tilspurgt Solskjær hvad han tænker om det mønster, som tilsyneladende tegner sig om Uniteds managers i Glazers-æraen. Mønsteret Mitten hentyder til er, at den første sæson under en ny manager ofte starter godt ud med lovende takter, og derefter stagnerer det og til sidst fyres manageren efter et par år.
– Lad os håbe, at Erik lykkes, og hvis der er et mønster, at han bryder det. Nogen kommer til at gøre det. I Norge har vi et ordsprog, “Du vil ikke hoppe etter Wirkola” fordi Bjørn Wirkola var en af de beste skihoppere. Der har nu været fem eller seks managers siden Sir Alex Ferguson. Nogen skal bryde mønsteret.
Solskjær referer selvfølgelig til, at det er svært at være Sir Alex Fergusons efterkommer, når man bliver sat op imod alt det Sir Alex Ferguson opnåede som Manchester United-manager. Ole Gunnar Solskjær var den fjerde manager siden Sir Alex Ferguson stoppede sin karriere i 2013. Før ham har David Moyes, Louis Van Gaal og Jose Mourinho forsøgt at genoprejse klubben.
Solskjærs sidste tid i United
Det endte heller ikke godt for Ole Gunnar Solskjær i United. Solskjær satte også ord på den sidste tid.
– Ingen fortalte mig det, men jeg vidste det ved halvlegen imod Watford (et 4-1 nederlag i november 2021). Vi lignede ikke et United-hold; spillerne løb ikke for hinanden. Ved halvleg fortalte jeg spillerne, at det sandsynligvis var sidste gang, vi ville arbejde sammen og at de skulle spille med stolthed. Vi var næsten ved at vende det, indtil Harry Maguire blev udvist.
Dagen efter modtog Solskjær en besked fra den daværende administrerende direktør, Ed Woodward.
– Jeg fik en besked fra Ed Woodward næste morgen, som sagde, at han havde brug for at se mig på hans kontor. Det var ret hårdt, når man har været på klubben i 18 år med alle de gode og dårlige tider. Jeg havde haft masser af støtte og gode tider sammen med Ed. Han gav mig chancen, og for det vil jeg altid være taknemmelig.
“Var du vred?”
Andy Mitten tilspurgte herefter Solskjær om han var sur over måden det skete på.
– Ikke vred. Ikke bitter. Skuffet. Jeg formåede ikke at udføre mit drømmejob, som jeg havde håbet på. Jeg var kommet for at gøre en indsats i seks måneder, og for at nyde det. Det gjorde jeg bestemt, især sejren mod Paris Saint-Germain, i Champions League.
Vi husker stadig Ole Gunnar Solskjær for mange gode ting, både som spiller, men så sandelig også som manager. Som spiller kan vi uundgåeligt se forbi sejrsmålet i Champions League-finalen i 1999. Og som manager husker vi specielt udebanesejren mod Paris Saint Germain, som Solskjær selv nævner i interviewet. Desværre skulle det ikke forblive Ole-Ball, med Ole At The Wheel. Ole Gunnar Solskjær blev fyret for næsten to år siden, i november 2021.