The Sun: Mason Greenwood arresteret – Mistænkt for at kontakte offer

Mason Greenwood har angiveligt taget kontakt til offeret i sagen, hvor han er mistænkt for vold, voldtægt og dødstrusler mod en ung kvinde. Dermed er Greenwood blevet arresteret under mistanke for at have brudt sine kautionsbetingelser.

Mason Greenwood var indtil i dag løsladt mod kaution i sagen, hvor han er mistænkt for vold, voldtægt og dødstrusler mod en ung kvinde.

Dog kan The Sun i dag rapportere, at englænderen er blevet arresteret, efter han angiveligt har taget kontakt til offeret i sagen. Dermed har han brudt sine kautionsbetingelser ifølge mediets oplysninger.

Og noget tyder på, at oplysningerne er korrekte. Greater Manchester Police skriver ifølge den troværdige BBC-journalist Simon Stone, at en 21-årig mand er blevet arresteret:

”Greater Manchester Police er opmærksomme på en beskyldning vedrørende en 21-årig mand, som har brudt sine kautionsbetingelser, og der er blevet foretaget en anholdelse lørdag 15. oktober 2022. Der er en afhøring i gang lige nu.”

Som man kan læse, bliver det ikke endegyldigt bekræftet, hvilke kautionsbetingelser Mason Greenwood er mistænkt for at have brudt.

Oldtrafford.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger frem.

Forrige artikel

Ten Hag svarer på Scholes-kritik: Antony skal stadig udvikle sig

Næste artikel

Optakt: Nordengelsk brag venter

ANNONCE