Tidligere Arsenal-spiller overtalte Fred til United-skifte

Manchester Uniteds nye, brasilianske midtbanespiller Fred fortæller, at den tidligere Arsenal-spiller Gilberto Silva var med til at overbevise ham om at skifte til United.

Brasilianske Fred var Manchester Uniteds dyreste indkøb i løbet af sommerens transfervindue, da han kom til klubben fra Shakhtar Donetsk. Brasilianeren fortæller, at den tidligere Arsenal-spiller Gilberto Silva var en stor del af grunden til, at Fred nu kan kalde sig United-spiller.

– Gilberto var en top midtbanespiller for Arsenal. Han har stor respekt for Manchester United, der selvfølgelig er en stor klub her i England, siger Fred ifølge klubbens hjemmeside.

– Han roste klubben meget, og efter han fik mulighed for at snakke med Jose Mourinho og andre ledelsesfigurer i United, besluttede vi, at jeg skulle hertil. Vi kom frem til, at det var et godt skifte for mig, siger brasilianeren.

– Gilberto er en god fyr, og hans råd betyder meget for mig. Han spillede den samme position, som jeg gør, og han vandt Premier League, så jeg kigger mod ham for inspiration. Jeg lytter til, hvad han siger, og prøver at tage det til mig. 

Gilberto Silva var i Arsenal fra 2002 til 2008 og var en del af det Arsenal-mandskab, der gik en hel Premier League-sæson uden et nederlag i 2003/2004.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Gary Neville opfordrer Woodward til en mere moderne strategi

Næste artikel

United henter scout i FC København

ANNONCE