Tidligere United-keeper død

En af Uniteds tidligere store helte er død, 91 år gammel.

Jack Crompton nåede at blive 91 år gammel. Født blot få hundrede meter fra Old Trafford i 1921, må man kalde Crompton for en “local lad”, som formåede at gå hele vejen igennem ungdomsafdelingen op til førsteholdet.

11 sæsoner i United blev det til, heriblandt en FA Cup-triumf i 1948, hvor Blackpool blev besejret med 4-2 i finalen. Crompton var indtil i dag, eneste tilbageværende spiller fra denne finale.

I alt 212 førsteholdskampe nåede Jack Crompton at få i United. Efter karrieren var slut, var Crompton med til at opbygge United igen efter ulykken i München. Fra 1958-1981 var Crompton træner i United, dels for førsteholdet og dels for reserverne.

Det blev i 1962 til syv dage som manager for Luton, inden han valgte at trække sig igen, da han indså at United ganske enkelt var hans klub. Det viser lidt om Cromptons store United-hjerte, og han fulgte helt til sin død med i klubbens kampe.

Forrige artikel

Phil Neville følger Moyes

Næste artikel

Ryan Giggs og Gary Neville går ind i hotelbranchen

ANNONCE