Times: United og Bayern forbereder bud på Hudson-Odoi

Chelsea har ifølge The Times gjort det klart for stortalentet, at han ikke skal nogle steder.

Konturerne til en sand transfersaga tegner sig omkring unge Callum Hudson-Odoi. Englænderen har 14 måneder tilbage af sin kontrakt, som han angiveligt ikke vil forlænge, Manchster United og Bayern München bejler til ham, og Chelsea har fortalt ham, han ikke skal nogle steder.

Det skriver The Times tirsdag aften, og det sig lægger op af den historie, som vi søndag citerede Daily Mail for. Både Manchester United og Bayern München er i gang med at forberede bud på spilleren til sommer. Den tyske klub fik i vinter afvist et bud på 35 millioner pund.

Callum Hudson-Odoi er angiveligt ikke tilfreds med manglende spilletid i Chelsea, hvor han endnu har sin første startplads i Premier League tilgode. Forleden fik offensivspilleren sin debut på det engelske landshold.

 

Forrige artikel

OT.dk-anbefaler: Louis van Gaal om sin tid i Manchester United

Næste artikel

United annoncerer tre nye preseason-destinationer

ANNONCE