Times: United vil hente Sessegnon

Manchester United vil ifølge The Times forsøge at hente Ryan Sessegnon, hvis den 17-årige englænder beslutter sig for at forlade Fulham.

Ryan Sessegnon har tiltrukket opmærksomhed fra flere af de store klubber efter han i sidste sæson som kun 16-årig slog igennem for Fulham i Championsship.

Siden da har han skiftet position fra venstreback til fløjspiller, hvilket i denne sæson har bragt ham op på 15 mål i ligaen.

The Times skriver, at Manchester United håber at kunne sikre hans underskrift i sommerens transfervindue, hvis han beslutter sig for at forlade Fulham. Fulham ligger på nuværende tidspunkt på en tredje plads og har derfor stadig mulighed for at rykke op i Premier League. Måske afhænger den 17-årige englænders valg af det.

Om José Mourinho vil bruge ham som fløjspiller eller venstreback er svært at spå om, men portugiseren har tidligere udtalt, at han ikke vil hente offensive spillere i det kommende transfervindue, hvilket måske kunne tyde på, at han skal bruges i forsvaret.

United er også blevet rygtet sammen med andre venstrebacks som Kieran Tierney, Danny Rose, Faouzi Ghoulam og Alex Sandro.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

McTominay: Mourinho har været fantastisk for mig

Næste artikel

OT.dk-anbefaler: To blogs og et interview

ANNONCE