Foto: Alex Pantling/Getty Images
Tirsdag d. 11. juni
Ifølge Kaveh Solhekol fra Sky Sports er United interesseret i Joao Palhinha. Fulham værdisætter deres defensive anker højt og vil ikke lade ham gå for mindre end 60 millioner pund. Der er ingen frikøbsklausul i spillerens kontrakt.
United har længe været meldt interesseret i Michael Olise fra Crystal Palace. Nu skriver Football Insider så, at United også har holdkammeraten og EM-aktuelle Eberechi Eze på radaren.
João Neves har angiveligt afvist et kontrakttilbud fra sin klub Benfica. Det skriver portugisiske Record. United har været sat i forbindelse med den defensive midtbanespiller i længere tid, og i sidste uge skrev selvsamme avis, at United havde fået afvist et bud på 51 millioner pund.
Mandag d. 10. juni
United er på udkig efter en angriber. Den italienske journalist Rudy Galletti melder, at man har udset sig Youssef En-Nesyri. Her skulle man have sendt et bud på 17 mio. pund til Sevilla, og En-Nesyri skulle være interesseret i et skifte.
Sky Sports melder, at man også er ude efter Bolognas Joshua Zirkzee, der tidligere har spillet i Bayern München. Arsenal er også meldt interesserede i hollænderen.
Mens Casemiro er rygtet til Saudi Arabien, meldes danske Morten Hjulmand som et varmt bud på en erstatning. Den portugisiske avis Correio de Manha skriver, at Sportings træner ikke er interesserede i at miste danskeren. Derfor skal de interesserede klubber, Tottenham, United og Barcelona, betale en frikøbsklausul på 80 millioner euro, hvis de vil købe Hjulmand fri.
En anden mulighed er Benficas João Neves, som også rygtes til United. Dog lyder det også, at INEOS ikke vil godkende køb af spillere, der koster mere end 60 millioner pund. Og her kan både Neves og Hjulmand måske vise sig at blive for dyre.