To van Persie-basser sender United til tops

Robin van Persie blev dobbeltmålscorer i Rumænien, og sikrede dermed en forholdsvis sikker 2-1-sejr over de rumænske mestre fra Transsylvanien.

Sir Alex Ferguson havde før kampen proklameret, at det var slut med at lukke dumme, tidlige mål ind, men alligevel måtte Manchester United indkassere et sådan i Rumænien. Opspillet fra Cluj fejlede for så vidt ingenting, men englænderne burde have lukke ned for angrebet, da rumænerne var i undertal ved situationen.

En lang bold blev sendt ud til kanten i Patrice Evras side, og Cluj-spilleren havde kun en mulighed i feltet mellem Rio Ferdinand og Jonny Evans. Det lykkedes ham dog at finde angriberen imellem de to forsvarere, og så var det ingen sag at sætte den ind til 1-0.

Derefter tog Manchester United teten, og det skulle ikke tage dem lang tid at etablere et pr angreb, som gav Anderson, Wayne Rooney og Robin van Persie muligheden for at udligne. Den største chance tilfaldt van Persie, men han kunne ikke dreje sin firsttimer ind i rosen.

Efter en halv times spil fik gæsterne udlignet. Wayne Rooney sendte et frispark ind i boksen, og her stod Robin van Persie klar med hovedet. Eller det vil sige, at hans intention formentlig var at heade til bolden, men da det glippede, kom hans skulder til undsætning. Bolden fløj i en bue over keeperen til 1-1.

Ikke lang tid efter kunne hollænderen have blevet dobbeltmålscorer, da Javier Hernandez sendte ham i dybden, men Cluj-målmanden reddede sit hold, og så måtte de gå til halvleg med uafgjort.

Anden halvleg var kun fem minutter gammel før Robin van Persie bragte sit hold i front. Wayne Rooney sendte angriberen i dybden, og så kunne han med kattepoten sætte den ind første gang. 1-2.

Mål dræbte kampen en smule, og Cluj havde svært ved at svare igen, mens Manchester United kunne gå et par gear ned og kontrollere slagets gang.

Hjemmeholdet fik dog to gode muligheder for at bringe balance i regnskabet, men hverken anfører Cadu kunne overliste David de Gea i United-målet med et hovedstød, ligesom Rafael Bastos heller ikke formåede det.

Derfor endte kampen 2-1 til gæsterne, og Manchester United ligger altså dermed alene i spidsen af Gruppe H med maksimumpoint. Den anden kamp i gruppen endte 1-0 til Braga ude mod Galatasaray.

Forrige artikel

Startopstilling mod Cluj

Næste artikel

Van Persie stadig ikke helt tilfreds

ANNONCE