Toshiba bliver medicinsk partner

Manchester United og Toshiba Medical Systems indgår samarbejde om state-of-the-art udstyr på Carrington.

Manchester United vil i de næste fem år drage fordele af et nyt samarbejde med Toshiba Medical Systems.

Som såkaldt Medical Systems Partner vil Toshibas udstyr stå  til rådighed for Manchester Uniteds medicinske stab på træningsanlægget Carrington, som netop nu er under renovering for første gang siden anlægget blev taget i brug i 2000.

– Vores spillere er centrum af Manchester United og det er vigtigt at vi har mulighed for at tilbyde den bedst mulige medicinske hjælp. Vores træningsanlæg i Carrington er i øjeblikket under renovering for at gøre plads til nye forbedringer, såsom state-of-the-art faciliteter, udtaler Manchester Uniteds kommercielle direktør Richard Arnold i en pressemeddelse.

– Desværre kan nogle skader ikke undgåes i dagens fodbold, men klubben får i hvert fald nu komforten af at vide at vi gennem vores partnerskab med Toshiba kan undersøge og behandle skader med det bedste medicinske udstyr der er tilgængeligt, udtaler Arnold.

Blandt andet vil Toshiba levere CT- og MRI-scannere og forventningerne fra Toshibas side er ligeledes ikke små.

– Dette vil sikre at spillere og ansatte i Manchester United har det bedste udstyr til rådighed. Det kan også hjælpe til at støtte op om Manchester United som en ledende innovator indenfor fodbold og spillernes wellbeing, udtaler Chikao Kamijima fra Toshiba.

Forrige artikel

Ferguson utilfreds med defensiven

Næste artikel

Juventus: Umuligt at få van Persie

ANNONCE