For bare en måned siden blev franske Aliou Traore officielt en del af Manchester Uniteds akademi efter at have trænet med ungdomsholdet siden sommer. I dag har den unge franskmand så underskrevet sin første professionelle kontrakt med klubben.
Traore der kom fra Paris SGs ungdomsafdeling bliver betegnet som en meget spændende boks til boks midbanespiller, og chefen for klubbens ungdomsakademi, Nicky Butt, er glad for, at klubben har fået papir på franskmanden.
– Aliou er en helt vildt talentfuld spiller, og vi er allesammen meget glade for, at han underskriver en kontrakt med klubben.
– Han skal bruge tid på at vænne sig til livet her, det er klart, men han har en spændende fremtid, og vi ser frem til at se ham på klubbens u-18 hold det næste halve år, siger Butt til MUTV.