United hjælper fans med dyre Sevilla-billetter

I respons til Sevillas historisk høje billetpris for udefansene til Champions League-kampen i februar hæver Manchester United nu prisen for Sevillas udefans og giver United-fans et tilskud på 35 pund til billetten.

Det bliver en dyr fornøjelse for de Manchester United-fans, der skal til Spanien for at se Uniteds Champions League-kamp mod Sevilla den 21. februar. Prisen for en billet bliver nemlig 89 pund, hvilket er den højeste pris, som Uniteds udefans nogensinde har skullet betale for at følge klubben. Det skriver Manchester Evening News.

Nu hjælper Manchester United dog fansene med den høje pris. Klubben har sendt en mail til de fans, der har billet til kampen, hvor de fortæller, at de har været i dialog med Sevilla om den høje pris. Den spanske klub vil ikke ændre prisen, og det reagerer United på. 

– Vi har besluttet at hæve prisen for Sevillas fans til kampen på Old Trafford og bruge indtjeningen på at give et tilskud til vores fans, fordi vi ønsker, at det modvirker, at fremtidige modstandere hæver deres billetpriser for vores fans, står der blandt andet i mailen.

Helt konkret kommer Manchester United til at betale 35 pund til hver af de United-fans, der har billet til kampen, så prisen svarer til de 54 pund, som Liverpools udefans måtte betale til deres gruppespilskamp mod Sevilla.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Traore underskriver professionel kontrakt

Næste artikel

Officielt: Wilson på udlån

ANNONCE