Tre flotte mål sikrer sejr mod Bournemouth

Manchester United lignede et rigtig tophold, da de her til aften slog Bournemouth usvigeligt sikkert med 3-0.

De røde djævle lignede et hold, man skal frygte, da de her til aften cruisede en 3-0-sejr hjem mod gæsterne fra Bournemouth.

Casemiro og Luke Shaw stod for de to første mål, hvorefter Marcus Rashford fortsatte sin fantastiske stime med målet til 3-0. Kampen blev sjældent bragt op i et hæsblæsende tempo, men når den gjorde, kunne Phillip Billing og co. simpelthen ikke følge med.

Især Luke Shaw, som åbenbart sprudler under konkurrence, må gå hjem med en god fornemmelse efter at have scoret det andet mål og skabt det tredje i en sejr, som i det hele taget kun bød på flotte mål.

Med sejren truer United tredjepladsen, hvor de har en kamp i hånden i forhold til Newcastle, som her til aften spillede 0-0 ude mod Arsenal.

Forrige artikel

Lisandro Martinez hyldet på Old Trafford

Næste artikel

Karakterbogen: Flere om fadet i stærk præstation

ANNONCE