Wayne Rooney og Chris Smalling er atter skadesfri, mens Nemanja Vidic nu har overstået sin europæiske karantæne.
Dermed er de alle tre med, når Manchester United i morgen skal forsøge at hale ind på Manchester City, når Newcastle gæster Old Trafford.
Det skriver The Evening Echo News.
De engelske mestre er hårdt ramt af skader, hvorfor det uden tvivl er et lyspunkt, at to af klubbens største profiler i form af Rooney og Vidic gør comeback.
Seneste skud på skadeslisten er Anderson, der meldes ude helt til februar.
Manchester United – Newcastle fløjtes i gang klokken 16 dansk tid.