Trofast målmandstræner siger farvel

I 2001 startede Richard Hartis i Manchester United. Nu siger han farvel for anden gang.

Foto: Charlotte Tattersall – MUFC/Manchester United via Getty Images

Tidligere på ugen blev Jelle ten Rouwelaar præsenteret som Manchester Uniteds nye målmandstræner. Hollænderen afløser den 56-årige Richard Hartis, der første gang blev ansat i klubben for mere end tyve år siden.

– Manchester United bekræfter, at Richard Hartis har forladt klubben efter fem år som målmandstræner for førsteholdet, skriver klubben på sin hjemmeside og fortsætter:
-Vi vil oprigtigt gerne sig tak til Richard for hans store bidrag i hans to perioder i klubben, hvor han har arbejdet med en række førsteholdsmålmænd og udviklet adskillige akademimålmænd, hvor flere er brudt igennem på højeste niveau. Vi ønsker Richard alt godt videre i hans karriere.

Hartis var i klubben fra 2001 til 2010, hvor han var han chefmålmandstræner for klubbens akademi og målmandstræner for førsteholdet i sæsonen 2007/08, hvor United vandt Premier League og UEFA Champions League. Efterfølgende har han været målmandstræner for Ole Gunnar Solskjær i både Molde og Cardiff.

Derudover har han været tilknyttet Leeds og diverse engelske ungdomslandshold.

I 2019 kom han tilbage til Manchester United, hvor han indtil nu har haft ansvaret for træningen af målmændene i førsteholdstruppen.

I sin tid i klubben har Hartis arbejdet med de nuværende målmænd i truppen, men også tidligere United-keepere som David De Gea, Dean Henderson og Edwin van der Sar.

– Manchester United er en særlig fodboldklub, og det har været vidunderligt at være en del af den ved to forskellige lejligheder i løbet af de sidste 24 år.

– Jeg er stolt over at have haft mulighed for at arbejde med nogle meget hårdtarbejdende og engagerede mennesker på tværs af alle områder af klubben, og for at have oplevet så mange store øjeblikke med dem undervejs. Især vil jeg gerne takke alle målmændene, både tidligere og nuværende, som har dedikeret sig til at repræsentere klubben og spille på en måde, der passer til Manchester United.

– Jeg ønsker alle i klubben det bedste for fremtiden, udtaler Hartis.

Forrige artikel

Fabrizio Romano: Yoro har skrevet under

Næste artikel

Officielt: United sikrer sig fransk kæmpetalent

ANNONCE