Tuanzebe forlænger med United

Stortalentet fik debut i weekenden mod Wigan, og har nu forlænget aftalen med United frem til 2020.

19-årige Axel Tuanzebe er et af de talenter, som der er størst forventninger til i øjeblikket. Den centrale forsvarsspiller har gjort det fremragende de seneste år på u18 og u23-holdet, hvor han gang på gang har leveret på højt niveau.

I søndags blev han så belønnet for det hårde arbejde, da han kom ind til de sidste små tyve minutter i FA Cup-kampen hjemme mod Wigan. Nu har han så forlænget aftalen med United, så parterne har papir på hinanden til sommeren 2020, med option på endnu et år.

– Jeg har altid været fan af United, så selvfølgelig er jeg glad for at have skrevet under på den nye aftale. At få debut på Old Trafford i FA Cuppen var et stort øjeblik for både mig og hele min familie.

– Jeg lærer hver dag til træning, og det er enormt lærerigt at træne med førsteholdet hver dag. Jeg vil gerne takke alle de trænere jeg har arbejdet med gennem årene, og ikke mindst takke manageren, for at give mig debut for denne fantastiske klub, siger Tuanzebe i følge manutd.com.

Tuanzebe har været i United siden han var otte år gammel, og de seneste år været anfører for både u18 og u23-mandskaberne. Netop hans evner som leder roses han ofte for, ligesom han er hurtig og stærk med bolden i opspillet.

Manager Jose Mourinho er naturligvis også glad for, at et af klubbens største talenter har forlænget.

– Axel er en ung spiller med et kæmpe potentiale. Vi hentede ham op på førsteholdet, for at give ham mere erfaring, og han har tilpasset sig på fornem vis. Jeg er glad for at han har forlænget kontrakten, og jeg er meget tilfreds med den udvikling han er inde i, lyder det fra Mourinho.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Silva hylder Hulls karakter

Næste artikel

Butt: Tuanzebe er eksemplarisk

ANNONCE