United og Paul McGuinness unge talenter har ellers været inde i en fin periode, med point på kontoen og fine præstationer. I dag satte Liverpool dog en stopper for stimen, i en særdeles stormende omgang bold på Carrington anlægget.
Manchester United fik den værst tænkelige start, da Liverpool havde bragt sig i front inden viseren var nået en gang rundt på uret.
Derefter kom United bedre med i kampen, men spillet bølgede en del frem og tilbage. Dels grundet den kraftige vind, der tit spillede spillerne et puds.
Efter et kvarter lykkedes det United at udligne. Charni Ekangamene leverede en flot solo-præstation på kanten, og sendte et indlæg indover hvor Sam Byrne gjorde det til 1-1. Første mål for Byrne siden han kom til United i sommers. Tydelig lettelse at spore efter målet, hos den unge angriber, der altså endelig fik hul på bylden.
Liverpool satte sig lidt mere på kampen efter målet, og burde have været i front ved pausen. Kun godt målmandsspil af Liam Jacob forhindrede dette.
I anden halvleg kom United bedre med, og kunne drage fordel af den kraftige vind. Men lidt større skarphed i front, havde United lukket kampen med et par scoringer. Fraværet af den stærke offensive trio, Lawrence, Barmby og Rothwell var dog tydeligt, og målene udeblev fra Uniteds side.
Alt tydede på uafgjort da de 90 minutter var passeret. Men tre minutter inde i overtiden, lykkedes det Liverpool at slå til og sikre sig sejren. Jack Dunn scorede sit andet mål, og dermed kunne Liverpool rejse hjem med alle tre point.
Bedste United folk i dag, var Liam Jacob i målet, der leverede flere fine redninger. Donald Love virker til at fortsætte sin gode form, efter en række skader, og leverede en solid præstation på højreback. Og også Mats Møller Dæhli og Adnan Januzaj leverede ganske udemærkede præstationer offensivt.
UNITED: Liam Jacob; Donald Love, Luke McCullough, Tyler Blackett, Charni Ekangamene; Adnan Januzaj, Jack Rudge, James Weir, Mats Møller Dæhli; Gyliano van Velzen, Sam Byrne.