U18: Endnu en sejr til talenterne

Uniteds unge talenter var i dag på besøg hos Aston Villa, hvor det blev til en sikker sejr.

Efter sejr i de to sidste ligakampe, samt i tre træningskampe, udbyggede Uniteds u18 hold i dag deres sejrs-stime til seks. 2-0 stod der på måltavlen efter kampen i dag, hvor Aston Villa blev besejret.

United havde for første gang i sæsonen den unge belgier Adnan Januzaj med fra start. Januzaj har været ude med skade, og er siden mere eller mindre rykket op på u21 holdet. Men stortalentet var med i dag for Paul McGuinness tropper, og leverede endnu engang en fornem indsats og var involveret i mange gode aktioner.

Trods fint spil og flere gode muligheder, måtte United vente til kort inde i anden halvleg før det skulle lykkes at få bolden i nettet. James Weir var først på en ripost, og kunne enkelt sende United i front.

Midt i anden halvleg blev indskiftede Jack Barmby nedlagt i feltet, og den engelske u19 landsholdsspiller tog sig selv af straffesparket, som han fik sendt i mål, på trods af han gled i afslutnings-øjeblikket.

En fortjent sejr til United, der sad godt på kampen, og var tættere på 3-0 end Aston Villa var på en reducering.

Aston Villa fik hele seks advarsler i opgøret. Normalt gives der yderst sjældent kort i u18 kampene, hvor dommerne er gode til at snakke og vejlede de unge spillere, som del af deres udvikling.

Men Villa-spillerne var særdeles aggressive i dag i deres tacklinger, kom ofte for sent, og efter flere henstillinger og påtaler, var der ingen anden vej for dagens dommer, end at uddele seks gule kort til Aston Villa.

Det var ikke blot u18 holdet der besøgte Aston Villa i dag. Samtidig spillede de to klubbers u15 hold mod hinanden, hvor United vandt 3-0, og også et blandet u16/17 hold vandt 2-0 mod Aston Villa.

Så alt i alt en god dag for Uniteds unge talenter. U18 holdet ligger fortsat på andenpladsen i puljen, hvor Southampton er helt i front. Næste lørdag skal United en tur til Sunderland, som pt er på puljens tredjeplads.

Aston Villa u18 0 – 2 Manchester United u18

Jonny Sutherland

Donald Love – Liam Grimshaw (C) – Declan Dalley – Louis Rowley

James Weir – Ben Pearson – Jack Rudge – Mats Dæhli

Adnan Januzaj

James Wilson

Udskiftere:
Pierluigi Gollini, Kenji Gorre, Callum Evans, Sam Byrne, Jack Barmby.

Udskiftninger:
45′ Jack Barmby ind, Mats Dæhli ud.
68′ Sam Byrne ind, James Wilson ud.
72′ Kenji Gorre ind, James Weir ud.

Målscorere:
51′ 0-1 James Weir.
72′ 0-2 Jack Barmby.

Forrige artikel

Scholes bestemmer selv

Næste artikel

Fergie kræver forandringer

ANNONCE