U18-nederlag mod Everton

United var på besøg hos Everton, hvor kampen blev spillet på klubbens historiske træningsanlæg Finch Farm. United ligger i bunden af ligaen og kunne i den…

United var på besøg hos Everton, hvor kampen blev spillet på klubbens historiske træningsanlæg Finch Farm. United ligger i bunden af ligaen og kunne i den grad bruge en sejr.

Der var i dagens opstilling blevet plads til det nye stortalent, Andreas Pereira, der kom til United fra PSV i Holland tidligere på året. Pereiras registrering gik endeligt igennem i løbet af ugen, og han startede lige bag angriberen i dagens formation.

Efter ikke at kunne gennemføre midtugens kamp mod Sheffield, og holdet smed en to-målsføring over styr sidste uge, var United tændt på at levere en god præstation fra første fløjt. Vejret var bedre i dag, dog med en kraftig blæst, som United havde mod sig i anden halvleg.

God start
Efter 11 minutter kom United i front på et mål af norske Mats Møller Dæhli. Kort forinden havde Pereira haft et glimrende langskud fra 30 meter, og generelt sad United på det meste i starten af kampen.

De sidste ti minutter af første halvleg stod der Everton på. Flere gode forsøg blev stoppet af italienske Pierluigi Gollini i United-målet. Blandt andet diskede han op med en glimrende redning på et frispark forsøg kort inden pausen.

United forsvarede sig dog fint og gik til pause med en 1-0 føring. Men anden halvleg skulle spilles i hård modvind, så spørgsmålet var. om United kunne holde fast.

Everton vender kampen
Ganske som forventet tog Everton fordelen, de havde med den kraftige vind i ryggen i anden halvleg, og efter blot otte minutters spil fik Conor Grant udlignet til 1-1 på et fremragende spark langt ude fra.

Everton sad på det meste, mens United først midt i halvlegen begyndte at komme bedre med. Pereira viste i glimt sine evner og offensive kvaliteter frem, men fik ikke udbytte af sine aktioner i dagens kamp.

Knap ti minutter før tid fik Everton så udnyttet en kontra-chance og fik derefter enkelt kørt en 2-1-sejr hjem.
 

Everton 2-1 Manchester United
11’ 0-1, Mats Møller Dæhli (oplæg: Sam Byrne)
53’ 1-1, Conor Grant
80’ 2-1, Hallam Hope

Opstilling
Pierluigi Gollini
Liam Grimshaw – Nicholas Ioannou – Luke McCullough – Tyler Blackett
Mats Møller Dæhli – Joe Rothwell – Ben Pearson – Gyliano van Velzen
Andreas Pereira
Sam Byrne

Bænk
Liam Jacob, Matthew Wilkinson, James Wilson, Tom Lawrence og Jack Rudge.

Udskiftninger
71’ Ud: Gyliano van Velzen – Ind: James Wilson
71’ Ud: Sam Byrne – Ind: Tom Lawrence
86’ Ud: Andreas Pereira – Ind: Matthew Wilkinson

Forrige artikel

Mancini: United har det lettest

Næste artikel

Fergie: Mandagens kamp betyder alt

ANNONCE