U18: Neil Ryan ny cheftræner

United har hentet klubbens nye u18-cheftræner i egne rækker, da Neil Ryan er blevet rykket op fra u16-gruppen.

Kieran McKenna har gjort det fremragende i United siden han kom til fra Tottenham, faktisk så godt, at Jose Mourinho har hentet u18-cheftræner op så han nu er en del af portugiserens trænerstab på førsteholdet.

Det har betydet, at United skulle ud og finde en ny u18-træner. Her er valget faldet på en ægte klubmand, da man har valgt at hive Neil Ryan op fra u16-holdet. 

– U18-holdet gjorde det fremragende sidste år, og selv om der er lidt tid til endnu, så glæder jeg mig allerede til de udfordringer som venter. Det er en stor ære og et privilegie at få lov at træne u18-mandskabet. Det er mit job, ligesom alle andre trænere her i klubben, at vi udvikler spillerne som det forventes her i klubben, siger Ryan til manutd.com.

Også Nicky Butt, der er chef for akademiet, er glad for ansættelsen af Neil Ryan.

– Neil har været her på fuld tid i 11 år, så han har gjort sig fortjent til denne post. Han er langsomt rykket op gennem rækkerne, og jeg synes han er vældig dygtig til det han laver. Han vil blive assisteret af Colin Little, Charlie Owen og Kevin Wolfe, der også var en del af teamet med McKenna sidste sæson, lyder det fra Butt.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Herrera: De Gea er den bedste med afstand

Næste artikel

MUTV viser alle Uniteds træningskampe

ANNONCE