U18: Nulløsning mod Liverpool

Hverken United eller Liverpool formåede at få bolden i nettet, da de to mandskabers u18-hold bragede sammen fredag aften.

Fredag aften spillede Uniteds u18-mandskab hjemme mod Liverpool, i det der kan kaldes optakt til det rigtige brag mod de røde fra Merseyside, når Steven Gerrard og co gæster Old Trafford næste weekend.

Paul McGuinness døjer fortsat med en del skader, og havde endnu engang et ungt hold med flere u16-spillere i blandt. Tilbage fra skade var hollandske Timothy Fosu-Mensah, der denne gang spillede i midterforsvaret.

Første halvleg var uden de store chancer, mens der i anden halvleg kom mere gang i løjerne. Callum Gribbin, Charlie Scott og Zak Dearnley burde alle have udnyttet deres muligheder, ligesom gæsterne også havde et par gode forsøg reddet.

Derfor måtte begge hold nøjes med 0-0, i en kamp som aldrig rigtig blev den store oplevelse. Næste opgave for United er mod Bury på Old Trafford, når det gælder 3.runde af FA Youth Cuppen.

United: Dean Henderson; Tyler Reid, Timothy Fosu-Mensah, Axel Tuanzebe, Cameron Borthwick-Jackson; Charlie Scott, Devonte Redmind; Joe Riley, Callum Gribbin, Zak Dearnley (68′ Ethan Hamilton); Marcus Rashford.

Reserver: Oliver Byrne, Tyler Warren, Oliver Rathbone, Travis Johnson.

Forrige artikel

Louis van Gaal ikke overrasket over Pelle

Næste artikel

Optakt: Southampton - Manchester United

ANNONCE