Paul McGuinness og hans unge lovende talenter åbnede sidste uge sæsonen med et snævert nederlag i West Ham. Derfor skulle der point på kontoen i sæsonens anden kamp, hvor den stod på en tur til Stoke.
En af banenes bedste, Demetri Mitchell, var involveret i mange farlige United-chancer, og havde også næstsidste fod på første scoring, da hans indlæg blev mødt af Sean Goss der enkelt bragte United i front.
Kort efter fordoblede United føringen, da Ashley Fletcher var først over en løs bold i feltet. Generelt var United i fuld kontrol og skabte flere gode muligheder, mens Stoke blev holdt fint fra chancer i den anden ende.
I anden halvleg kom Stoke bedre med, men United fortsatte med at skabe chancer. Demetri Mitchell kom selv på tavlen med scoringen til 3-0, mens Ruari Croskery fik et mål annuleret for offside, ligesom James Wilson burde have scoret et par mål på nogle af de mange chancer United skabte.
United fik altså en sejr og kom på tavlen i årets u18-liga. Næste opgave er om en uge, hvor United for første gang i denne sæson spiller hjemme. Det sker når Wolverhampton kigger forbi Carrington.
Stoke u18 0 – 3 United u18
Dean Henderson
Callum Evans – Ryan McConnell – Cameron Borthwick-Jackson – Jordan Thompson
Joshua Harrop – Sean Goss – Matthew Willock – Demetri Mitchell
James Wilson – Ashley Fletcher
Udskiftninger:
65′ Ruari Croskery ind, Demetri Mitchell ud.
65′ Joe Riley ind, Ashley Fletcher ud.
71′ Nicholas Ioannou ind, Jordan Thompson ud.
Målscorere:
13′ 0-1 Sean Goss.
20′ 0-2 Ashley Fletcher.
55′ 0-3 Demetri Mitchell.