U18: Snæver sejr mod Spurs

Ashley Fletcher afgjorde kampen med sit 12.sæsonmål.

Efter fem kampe uden sejr kom u18-holdet og Paul McGuinness tilbage på sporet med en sejr på 1-0 hjemme mod Tottenham. Sejren kom i hus takket være en scoring fra topscorer Ashley Fletcher, der nettede for 12.gang i denne sæson for u18-holdet.

Samtidig lykkedes det for en sjækden gangs skyld United at holde nullet, og dermed har holdet stadig en spinkelt chance for at nå slutspillet på u18-niveau.

United havde flere gode muligheder, og specielt Demetri Mitchell havde et par nærgående forsøg. Omvendt havde Joel Pereira en fremragende redning kort før tid, og dermed kunne den unge keeper fra Schweiz holde nullet for anden gang i sæsonen.

På onsdag skal United en tur til Sunderland, inden man i weekenden drager til Skotland for at spille venskabskamp. Herefter venter to kampe i ligaen, Fulham ude og Stoke hjemme, inden sæsonen er færdig, hvis altså ikke der er slutspilskampe på programmet for United.

United u18 1 – 0 Tottenham u18: Joel Pereira; Joe Riley, Ryan McConnell, Nicholas Ioannoy, Ben Barber; Demetri Mitchell (87′ Marcus Rashford), Sean Goss, Matthew Willock, Jordan Thompson (87′ Cameron Borthwick-Jackson); Ruari Croskery (64′ Callum Evans), Ashley Fletcher.

Ubenyttede reserver: Dean Henderson, Tosin Kehinde.

Forrige artikel

Valencia: Jeg skal spille mere

Næste artikel

Rio forlænger gerne med United

ANNONCE