U21: Sent nederlag i Southampton

Uniteds reserver tabte 1-0 i går i Southampton, i en kamp hvor Jonny Evans fik fuld spilletid.

Jonny Evans fortsatte i går kampen for at vende tilbage til førsteholdet, efter en længere skadespause. I sidste uge fik han en times tid for reserveholdet i sejren hjemme mod Blackburn, og i går blev det så til 90 minutter i udekampen mod Southampton.

Evans gjorde det fint i midterforsvaret, og begynder dermed at nærme sig et comeback under Louis van Gaal. Evans var eneste normale førsteholdsspiller i truppen i går.

Kampen blev afgjort få minutter før tid, da Donald Love, der ellers havde spillet en god kamp på en uvant plads i midterforsvaret, lavede en fejl som blev udnyttet af hjemmeholdet.

Uniteds mandskab skabte ikke mange chancer, mens Southampton to gange blev forhindret af træværket. United holder dog fast i førstepladsen i puljen, da City tabte til Spurs. Næste opgave er mod netop naboerne fra City den 14.december på udebane.

United: Ben Amos; Saidy Janko, Donald Love, Jonny Evans, Marnick Vermijl (anfører); Ben Pearson, Liam Grimshaw; Andreas Pereira, Joe Rothwell, James Weir; Will Keane.

Udskiftere: Joel Pereira, Callum Evans, Matthew Willock, Ashley Fletcher, Axel Tuanzebe.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Stoke City

Næste artikel

Warnock forsvarer Zaha

ANNONCE