U23: Nederlag mod Villareal

Uniteds reserver tabte gårsdagens kvartfinale i Premier League International Cup med 0-2 til Villareal.

Uniteds reserver har ikke haft en god sæson. Pt er holdet placeret sidst i Premier League 2, og det ligner efterhånden en nedrykning til den næstbedste reserveholdsrække. Omvendt har der været lidt mere succes i de europæiske kampe, men det blev der også sat en stopper for i går aftes.

Efter sejre mod Swansea, Celtic og Athletic Club i gruppespillet, var United klar til kvartfinalen. Her gæstede Villareal, men efter en ellers godkendt første halvleg gik det helt galt efter pausen for Ricky Sbrahias mandskab.

Et par kæmpe fejl i forsvaret få minutter efter pausen kostede dyrt, og United havde som så mange gange før i denne sæson gjort det svært for sig selv. På trods af et par fine muligheder lykkedes det ikke at vende rundt på stillingen, og de spanske gæster kunne rejse hjem med sejren og en billet til semifinalerne.

Uniteds Ethan Hamilton leverede en godkendt præstation på midtbanen, mens også stortalentet Tahith Chong i perioder viste glimt af talentet. Han blev dog alt for sjældent sat i scene i det offensive spil. Ligesom det var tydeligt, at en god ægte angriber, er en mangelvare pt i Uniteds u23-trup.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

April-kampene er fastsat

Næste artikel

Lokalt medie: United forlænger med Blind og Young

ANNONCE