Det var juleaften i 2023. Manchester United sendte en pressemeddelelse ud angående, at Sir Jim Ratcliffe indledingsvist ville købe 25 procent af Manchester United fra Glazerfamilien.
I samme ombæring ville INEOS-ejeren overtage det sportslige ansvar i klubben og investere 300 millioner pund i infrastrukturen.
Og det kom med en masse ændringer i toppen Manchester United.
Den allerførste- og største var ændringen i toppen af ledelsespyramiden hos Manchester United. Ud røg CEO, Richard Arnold. Han blev erstattet af den afgående City-Chief Operating Officer, Omar Berrada. Den franskfødte marrokaner startede offcielt i Manchester United i juli 2024. Historien om Berrada går dog længere tilbage.
Berrada var nemlig en del af Manchester City i den periode, hvori klubben for nylig er blevet dømt skyldig i 114 overtrædelser af Premier Leagues og UEFA’s finansielle regler.
Og han var ikke bare en del af City. Han havde en ledende rolle i den komercielle del af klubben. Altså den del af klubben, der sidder med sponsoraterne – inden han senere blev sendt længere op i hierakiet og sad med det overordnede ansvar for den daglige drift i City.
I kølvandet på den sidste uges store nyheder fra Manchester City, hviler mange United-øjne på klubbens CEO. Vidste Berrada, at City snød? Kan United have en CEO, der har snydt? Det undersøger denne artikel.
Omar Berrada
Det kan – muligvis – være svært at vide, hvem Omar Berrada er, hvis man ikke følger Manchester United specielt tæt. Hvem er han egentlig? Og hvad laver han i Manchester United?
Helt lavpraktisk er Omar Berrada født i Frankrig, men har marrokanske forældre. Familien flyttede til USA, da Omar var barn – som man også sagtens kan høre, når han taler.
Han fik hele sin opdragelse i USA, hvor han også startede på universitetet, men han droppede ud og flyttede til Barcelona. I Catalonien, dimmiterede han med en bachelor i Business Administration.
Han startede med at være kommerciel leder i en televirksomhed, men han blev i 2004 tilbudt et job i FC Barcelona som Marketing Manager og blev senere Head of Sponsorship. Her mødte han Ferran Soriano (nuværende CEO i City.)
Berrada blev i 2011 tilknyttet Manchester City, inden Soriano fulgte trop.
Berrada var i Manchester City i 13 år, inden han i 2024 forlod klubben til fordel for United, hvor han blev CEO.
I Manchester United har Berrada fået det overordnede ansvar for alt, der handler om klubbens business- og sportslige anliggender.

Perioden i City
I 2011 blev Berrada rykkket fra Barcelonas marketingskontor til Manchester City, der tre år forinden var blevet opkøbt af Sheik Mansour i UAE.
Men det startede ikke i Manchester. Berrada fik en større rolle end den, han havde i Barcelona. Men det startede i London, hvor han sad som Head of International Business Development.
Selvom City var blevet bedre, efter de blev opkøbt i 2008, så var City stadig en miniput på den internationale scene. Det skulle Omar Berrada lave om på. Og det startede naturligvis i mellemøsten, hvor klubben kunne få lukrative aftaler. Eller. I hvert fald kontrakter. Det kommer undersøgelsen tilbage til.
Og det stoppede naturligvis ikke dér. I 2013 blev han forfremmet til Director of Partnership Sales. Det var ultimativt Berrada, der stod med ansvaret for at få forhandlet aftaler med partnere og få hævet den kommercielle indtjæning i Manchester City.
Siden blev han Vicepræsident i den den kommercielle afdeling, inden han i 2016 blev Chief Operating Officer, eller driftsdirektør på dansk.
I fire år sad Berrada som COO, hvor han styrede slagets gang i de operationelle kontor. Han sad som en af de øverste i Manchester City, hvor han også spillede en rolle i Manchester Citys ‘All or Nothing’, som United har på besøg i denne sæson.
I sportsdokumentaren ses det blandet andet, hvordan Berrada sad med til møderne, når de store ejere var på besøg. Ligeledes, hvordan Berrada personligt tog til Madrid og Bilbao for at få lukket handlen med Aymeric Laporte i 2018.
Han spillede altså en stor rolle i at køre Manchester Citys internationale partnerskaber samt deres kommercielle budget. Og det bliver spændende, når man dykker ned i, hvad City er er anklaget – og i første omgang dømt for.

115 gange snyd
I tirsdags sendte Premier League en pressemeddelelse ud. Her bekræftede de, at Manchester City – for nu – er blevet kendt skyldige i næsten alle tiltalepunkter. Alle de finansielle, mens de har undviget én, som har noget med deres samarbejdsvillighed at gøre. En del af dem falder ind under falske sponsorater. Sponsorater, som Omar Berrada jo stod for i peroden, hvori City er anklaget.
Premier League skrev blandt andet dette som en af de regelbrud, City har lavet.
– City indgik ”fiktive” kontrakter (der gav et misvisende billede af den reelle aftale mellem parterne) med en række kommercielle partnere samt benyttede sig af ”fiktive” aftaler med andre for at opskrive deres indtægter og reducere deres omkostninger.
Og den falske opjustering har været stødt stigende fra år til år. Det viser Sky Sports tidligere på ugen.
Det startede med, at City angiveligt skulle været blevet betalt 4,5 millioner pund i 2009/10. De blev så betalt yderligere 22,5 millioner pund, men angiveligt af deres egen ejer, der har betalt sin egen klub igennem mindre virksomheder, som de selv har ejet. Totalen var altså 27 millioner pund, men kun 4,5 millioner, var oprigtige sponsoraftaler.
Det blev i retsdokumenterne kaldt Disguised Funding Scheme.
Det fortsatte City med indtil som minimum 2018. I mellemtiden, er City blevet betalt alt mellem 11 og 16 millioner i sponsorater, men har oppustet dem med helt op til 10 gange så store.
Eksempelvis fik City i 2017/18 11 millioner pund i sponsoraftaler, men fik 130 millioner ind af Abu Dhabi United Group. De viste altså i regnskaberne, at de skulle have fået mere en 145 millioner pund ind i kommercielle aftaler, mens de i virkeligheden blot fik 11 millioner.
Det viser Sky Sports.
Og her kommer Omar Berrada ind i billedet.
Har Berrada vidst det?
Der er øjensynligt ikke et entydigt svar.
Vi ved, at Berrada i en periode fra 2011 til 2020 har siddet med størstedelen af Citys kommercielle forretning som sit ansvar.
Vi ved, at City har haft en hovedsponsor i Etihad Airways, som står for navnet på deres stadion samt står på deres trøjer.
Vi ved, at der i de seneste par dage har været lækager, hvor Sheik Mansour ifølge den uafhængige kommission ikke har vidst, at pengene har forladt kontoen. Det skriver Mike Keeagan fra Daily Mail.
BREAKING: The independent panel found Sheikh Mansour was unaware of what they describe as a series of ‘sham’ deals. In the appeal, #ManCity are likely to argue that such a notion – that Mansour was unaware of around £830M of his own money being used – is implausible.
The use of…
— City Xtra (@City_Xtra) October 1, 2026
Da Omar Berrada og Manchester City i 2015 lavede en aftale med…Wega, måtte marrokaneren have opdaget, at noget ikke var helt i orden.
Wega skulle være Citys officielle partner for akutisk, kontaktløs og sikker kortbetaling. Det fremgår af en artikel fra James Corbett.
Wega havde ingen ledelse. Ingen ansatte. Ja, faktisk havde de slet ikke et produkt. De sponsorerede angiveligt City med over 4 millioner pund om året, og så var det endda en indbygger i UAE, der stod som en person med ‘significant control’.
Wegas engelske afdeling var registreret på en privatadresse i Watford, hvor repræsentanten i det givende regnskabår omsatte for lige omkring 100.000 danske kroner.
Official Partner, Wega launch their new Manchester City Wega Gift Card. Available at https://t.co/oluy19W0NY #mcfc pic.twitter.com/skB1LFRRmj
— Manchester City (@ManCity) February 8, 2017
Det er ikke ulovligt at tegne sjove eller mærkværdige sponsorater. Men for en klub af Citys størrelse, er et sponsorat med en defacto ikke-eksisterende virksomhed noget, der burde vække den kommercielle direktørs interesse.
Manchester Evening News freder i første omgang Berrada. De kan afsløre, at han ingenlunde har været involveret i retssagen. Hverken som anklaget eller som vidne. Samtidig skriver den tidligere MEN-journalist, Samuel Luckhurst, at Omar Berrada i det private fortæller, at han har intet at skjule.
Men kan han slippe for rampelyset?

Konklusion
Tager man det uafhængige panels ord for gode varer, så må Sheik Mansour ikke have lagt mærke til, at 900 millioner Pund forlod pungen.
Det incinuerer flere ting.
Selvom Sheiken – uden tvivl – er enormt, enormt velhavende, så er 900 millioner Pund enormt mange penge. Det burde det også være for Mansour. Dokumenterne beskriver, hvordan der ikke er nogen direkte evidens for, at Mansour vidste det eller har autoriseret den slags betalinger. Logikken må være, at Mansour ikke har lagt mærke til pengenes forsvinden, fordi han ikke har mistet dem, men smidt dem i egen butik.
Sky Sports’ fortælling om de falske sponsorater, forklarer, at det er Abu Dhabi United Group, der har betalt sponsoraterne. Altså ikke Mansour personligt. Problemet er bare, at Mansour ejer Abu Dhabi United Group, der ejer City Football Group, som er hele forretningen over Manchester City.
Abu Dhabi United Group er ejet af staten. Staten, der har Mansours bror i spidsen som Præsident og Mansour som Vicepræsident. Mansour må have viden omkring ADUG’s betalinger.

Der er intet, der peger på, at Mansour ved, at der er brugt penge på Disguised Funding Scheme. Det incinuerer på den anden side, at der er nogle aktører under ejerskabet, der har bedraget.
De højest stillede personer i perioden har været Ferran Soriano, som har været CEO, siden han kom til.
Og så har der været Omar Berrada, der i de slemmeste år stod med det overordenede ansvar for partnerskaber, sponsorater og kommerciel indtjæning – og i øvrigt adlød Soriano, der stod og står med det overordnede ansvar for klubbens business.
Har Omar Berrada vidst, at det stod til og har fuldt bevidst arbejdet med falske aftaler, oppustede sponsorater og en økonomi, som han vidste, de ikke burde have, så er han en snyder. Uanset, om han er blevet bedt om det, eller om han selv har valgt det. Og så skal den allerøverste ledelse i Manchester United overveje, om Berrada er den rigtige mand til klubben.
Bruno i hovedrollen: Sådan klarer United-spillerne sig i landsholdspausen
Har Omar Berrada ikke vidst, hvad der skete lige for næsen af ham, når han har siddet med alle budgetterne for førnævnte aftaler, budgetter og generel business, så kan det udelukkende være, fordi han ikke er kompetent nok. Og så skal Uniteds allerøverste ledelse overveje, om Berrada er den rigtige mand til klubben.
Der kan ikke være to veje. Enten så har Berrada snydt, ellers har han ikke været god nok til at opsnappe det, pakke taskerne og søge andre græsgange. Hans CV er da uden tvivl også blevet meget pænere med alle de titler, han har været med til at sikre City.
Roger Bell, Joel, Kevin og Avram Glazer samt de andre pæne herrer, der sidder ved samme bord som Berrada, de må kigge på denne sag og vurdere om, Berrada skal fortsætte, hvis dommen stadfæstes.
Der er uden tvivl mange meninger om Glazerfamilien, men de vil helt sikkert ikke have, at det eneste, der holder United oppe, pludselig forsvinder. De skyder absolut intet i klubben, men er tilfredse så længe, United generer nok til at holde deres lommer fyldte.
Det bliver straks sværere, hvis United fastholder en ledende rolle til en mand, der har snydt – eller ikke været god nok til at opdage det.




