Ung keeper udlejes igen til League 1

Joel Pereira, der var udlejet til Rochdale tidligere på sæsonen, vender tilbage til klubben fra den tredjebedste række.

Han var egentlig vendt tilbage fra udlån hos Rochdale, men nu tager Joel Castro Pereira igen de godt 25 kilometer nordpå til. Den 19-årige målmand har således skrevet under på en ny lejeaftale med League 1-klubben.

Den nye kontrakt varer til 3. januar, oplyser Rochdale på klubbens hjemmeside. Her vil Joel Pereira, der ikke er i familie med Andreas Pereira, igen få nummer 44, som han også bar under sit sidste lejeophold.

Dengang nåede Pereira blot at være i klubben i en måned og spille en enkelt kamp. Det var i den lille pokalturnering Johnstone Paints Trophy, hvor han reddede et straffespark undervejs. 

Joel Pereira har endnu ikke spillet nogen førsteholdskampe for Manchester United. Han har dog et hav af ungdomslandskampe for både Schweiz og Portugal bag sig. Senest for sidstnævntes U/19-landshold.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Schweinsteiger vil blive i United i mange år

Næste artikel

Optakt: Watford - Manchester United

ANNONCE