Ungdommen bankede Barnet

Barnet var 11 mand på banen fra start, men også kun i to minutter. Så tog gæsternes keeper med hænder udenfor feltet og blev smidt ud af dommer Richard…

Barnet var 11 mand på banen fra start, men også kun i to minutter. Så tog gæsternes keeper med hænder udenfor feltet og blev smidt ud af dommer Richard Beeby.

Liam Miller bankede det efterfølgende frispark i kassen, og så var hjemmeholdet sat igang foran de godt 43.600 tilskuere. Kieran Richardson fulgte nemlig op med endnu et frisparksmål et kvarter senere, så stillingen ved pausen var 2-0.

I anden halvleg var det reserveholdets angrebsduo Giuseppe Rossi og Sylvain Ebanks-Blake, der tog over på måltavlen. Uniteds lille italiener tog først for sig af retterne, da han fra en position nær straffesparkspletten tog et indlæg fra Lee Martin ned og knaldede bolden i nettet efter seks minutter af halvlegen.

Barnet fik reduceret med et kvarter igen, men Uniteds fremtid cementerede deres plads i bowlen når der trækkes lod til 4. runde, da Sylvain Ebanks-Blake et minut før tid scorede sin første kasse for førsteholdet. Oplægger Giuseppe Rossi.

Forrige artikel

Aftenens opstilling

Næste artikel

Best kæmper for livet

ANNONCE