Sir Alex Ferguson havde garderet sig med de store stjerner på bænken, men ellers var det stortset reserver som startede på det grønne græs, da Burton kom på besøg på Old Trafford.
Den største fodboldkamp i Burton-spillernes karriere var kommet i hus efter de havde spillet 0-0 mod det samme hold for to uger siden.
De fleste forventede at United denne gang ville tromle over Conference-holdet og sådan gik det også.
Et ofte velspillende United-mandskab havde nemlig ikke de store problemer mod Nigel Cloughs tropper.
Ole Gunnar Solskjær fik debut på Old Trafford efter han i sidste måned kom tilbage fra sin skade. Ikke nok med dette comeback, så var den norske helt også anfører i dagens anledning.
I silende regnvejr kom kampen stille og roligt igang, og der skulle ikke gå lang tid før Manchester United viste deres overlegenhed i forhold til Burton.
Efter 7 minutters spil sendte Gerard Pique nemlig Kieran Richardson afsted på fløjen og han smækkede bolden ind til Louis Saha, som på få meters afstand ikke har de store problemer med at sende bolden i mål.
Dette tog dog ikke pusten fra gæsterne, som fortsat lå højt på banen og spillede uden nogen frygt overfor de store stjerner.
Men igen det imod dem i det 23. minut.
Denne gang var det Giuseppe Rossi, som senere skulle vise sig at være en af kampens helt store spillere. Den amerikansk-fødte italiener heade bolden ind i gæsternes mål efter et indlæg fra Solskjær var blevet blokeret, men sendt retur ind i boksen af Silvestre.
Dermed var kampen afgjort i store træk. Burton fortsatte med at ligge højt på banen og forsøgte sig gennem hele kampen med ambitiøst kombinationsspil, men uden den store succes når de kom nær Tim Howard i United-målet.
I minutterne før halvlegen viste Giuseppe Rossi sit store talent. Denne gang i oplæggerens rolle, da han smukt drejede bolden bag sit ene ben og sendte et perfekt lob til Louis Saha, som misbrugte på det fæleste. Det var ikke Louis Sahas chance, hvilket anden halvleg bestemt kunne bevidne. Her var franskmanden ofte synderen, når United mistede bolden.
Ligesom i første halvleg, så gik der ikke lang tid før der kom et mål ind. Igen var det United og denne gang i form af et smukt mål fra en anden stor spiller i dag, Kieran Richardson.
Den engelske venstrewing modtog en perfekt stikning fra Rossi og kunne herefter løbe fra sin modstand og sætte bolden ind bag Burtons målmand med et knaldhårdt spark.
Inden målet havde han selv været nede og ligge efter en dårlig timet tackling. Gerard Pique havde ligeledes været ude og få behandling efter han havde stødt hovedet sammen med en Burton-spiller i en hovedstødsduel.
Et kvarter inde i halvleg foretog Sir Alex Ferguson en trippel-udskiftning i form af Ryan Giggs(John O”Shea), Gary Neville(Darren Fletcher) og Rio Ferdinand(Wes Brown).
Med denne udskiftning kom Ryan Giggs og Rio Ferdinand til at ligge på den centrale midtbane, mens Gary Neville trak sig ned – uden at tage anførerbindet fra Solskjær – i forsvaret.
Et par minutter efter var Louis Saha på fære i Burtons forsvar, da han slap igennem til en 1-on-1 situation med målmanden, men endnu en gang skuffede Saha, som blev tacklet bagfra.
I det 68. minut viste Giuseppe Rossi så igen hvorfor alle har udråbt ham som det helt store talent i klubben.
Med et unikt lob til Ryan Giggs over Burton-forsvarskæden var han stærkt medvirkende til at United kunne udbygge føringen.
Waliseren bankede nemlig, fra en skarp vinkel, bolden ind i nettet til 4-0.
Herefter gik kampen lidt ned i tempo. Trætheden hos gæsterne var begyndt at kunne mærkes og flere af Uniteds spillere trak sig ud i skyggen.
Et skud fra Gary Nevilles venstreben var alt hvad det blev til i resten af den ordinære spilletid.
I overtiden sluttede Giuseppe Rossi sin aften af med et kanon mål. Efter et hjørnespark havnede bolden hos Rossi, som var kanten af feltet først kunne tæmme bolden og herefter sendte bolden ind med et dybfølt venstre.
Et flot mål, som satte en tryk streg under italienerens målfarlighed.
Manchester United 5-0 Burton
7″ Saha
23″ Rossi
52″ Richardson
68″ Giggs
90″ Rossi
53.564 tilskuere.
Manchester United:
Howard, Bardsley, Pique, Brown(62″ Ferdinand), Silvestre, Solskjær, Fletcher(62″ Giggs), O”Shea(62″Gary Neville), Richardson, Rossi, Saha
Bænk:
Van der Sar, Neville, Ferdinand, van Nistelrooy, Giggs
Burton
Deeney, Sedgemore, Tinson, Austin, Corbett, Chris Hall(74″ Webster), Stride, Ducros, Gilroy(87″ Henshaw), Shaw(27″ Anderson), Harrad
Bænk:
Martin Taylor, Henshaw, Webster, Anderson, Todd
Karakterer 1-10
Tim Howard 5
Stortset arbejdsløs, så der er ikke meget at sige til det.
Phil Bardsley 8
En af kampens helt store spillere, specielt i første halvleg, hvor han styrede højre-kanten på hele strækningen.
Wes Brown 6
Ikke meget at lave, men var tilgengæld heller ikke meget med til det offensive. Skiftet ud i anden halvleg efter en anonym indsats.
Gerard Pique 8
Var forsvarets leder og viste gode tegn på en fremtidig stamplads på holdet.
Mikael Silvestre 7
Efter den seneste tids kritik, så spillede Silvestre udemærket, men ikke helt overbevisende til trods for han var den mest erfarne i forsvaret.
Ole Gunnar Solskjær 7
Lavede et par gode indlæg, men var meget anonym i anden halvleg. Er lige kommet tilbage fra lang tids og det kan satdig ses.
Darren Fletcher 4
En yderst ringe præstation af skotten. Han mistede ofte bolden, lagde svære bolde og var stortset en forstyrrelse i spillet.
John O”Shea 6
Spillede en udemærket kamp, men blev skiftet ud i anden halvleg. Var ikke med i så meget.
Kieran Richardson 9
Midtbanen store kreatør. De fleste angreb gik igennem hans ben og han var hele tiden en trussel. Stor kamp.
Louis Saha 6
Han må bande fælt efter kampen og det skal han have lov til. Han misbrugte et hav af chancer. Dog scorede han et.
Giuseppe Rossi 9
Dagens spiller. Uden tvivl. Viste for alvor sit store talent frem på førsteholdet.
Rio Ferdinand 6
Kom ind og spillede på midtbanen. Det gjorde han faktisk fint.
Ryan Giggs 8
Kom ind og scorede næsten med det samme.
Gary Neville 7
Var fremme og forsøge sig mod målet, men venstrebenet var ikke på sin plads. Ellers spillede han udemærket.
Kampens spiller
Guess who? Giuseppe Rossi. Der kan ikke være nogen tvivl.
Dog skal Phil Bardsleys og Kieran Richardsons præstationer også nævnes i denne sammenhæng.
3 af de yngste på holdet var de bedste…