United afviser ikke tilbagekøb af Memphis

Manchester United har en tilbagekøbsklausul på Memphis Depay, der i januar 2017 blev solgt for 16 millioner pund til franske Lyon. Jose Mourinho er åben overfor comeback til hollænderen.

Manchester Uniteds portugisiske manager tror stadig på, at Memphis Depay kan have en fremtid på Old Trafford. Det fortalte han efter denne uges Champions League-kampe, hvor Memphis sammen med Lyon slog Manchester City 2-1 på udebane. 

Journalisterne spurgte Jose Mourinho, hvorfor Manchester United i sin tid valgte at lave en tilbagekøbsklausul på hollænderen, da de solgte ham Lyon, svarede Mourinho: 

– Fordi han potentielt kan blive en rigtig god spiller. Jeg synes, at det var en klog beslutning af Mr. Van Gaal og Manchester United at købe ham. 

– Han havde ikke succes i sine 18 måneder i klubben, men han er meget ung. Så jeg mener, at det er vigtigt, at klubben følger med i hans udvikling. Vi håber alle, at han får stor succes i Lyon, og hvorfor skulle han ikke komme komme tilbage hertil en dag – alle her kan godt lide ham, lød det fra United-manageren på hans pressemøde. 

Memphis Depay er 24 år og har indtil videre scoret tre mål i syv kampe for klub- og landshold i denne sæson. 

For en uges tid siden kom der en historie frem om, at Wayne Rooney ikke havde meget tilovers overfor kantspillerens attitude i United. Den kan du læse her. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Wilfried Zaha reflekterer over tiden i "helvedet" Manchester United

Næste artikel

Citater fra Mourinhos pressemøde

ANNONCE