United ansætter Andy Anson i ny stilling

Den 39-årige, Andy Anson, bklev idag ansat som kommercieldirektør i Manchester United, en stilling som klubben idag oprettede.

Den tidligere mediekonsulent er ægte Manchester United-supporter, og har gennem flere år haft sæsonkort til Old Trafford.
Anson har tidligere arbejdet for store medievirksomheder som Channel-4 og Walt Disney, og vil i Manchester United overtage kontrollen over klubbens kommercielle aktiviteter, hvilket også indebærer forretningsudvikling og ansvaret for sponsorer.

“Vi er glade for, at Andy er gået med til, at tiltræde her i United. Den nye post er vigtig for vores ambitioner om at få konverteret flere fans til kunder og udvikle klubbens mærkevare mere kendt i verden gennem vores kommercielle aktiviteter,” sagde David Gill om den nye mand i klubbens ledelse, som tiltræder til februar.

Anson beskrev sin nye stilling som en mulighed for at bygge Manchester Uniteds mærkevare og forretninger både i England og internationalt.

“At konvertere fans til kunder betyder, at vi skal tilbyde passende produkter og service-ydelsen til United fans hvorend de er, for at få dem til at føle, at de er en del af den succesrige historie fra Old Trafford.
Som supporter og sæsonkort ejer, så kan jeg ikke forestille mig en større udfordring end denne,” sagde Andy Anson til ATL.

Klubben har idag 53 millioner fans verden over, ifølge de seneste undersøgelser.

Forrige artikel

Spansk sag kan redde Rio

Næste artikel

Cooper klar til en permanent aftale

ANNONCE