Manchester United annoncerede i dag at de har droppet planerne om at bygge et kæmpe casino på Old Trafford.
Manchester United gik ellers tilbage i april sammen med casino-giganten Las Vegas Sands Corp om idéen om at skabe et kæmpe spillemekka på Old Trafford.
Et storstilet projekt, hvor klubben også planlagde et femstjernet hotel med restauranter og barer, men nu er de tanker droppet.
Licensen til at drive casino ventes nemlig at gå til Blackpool og dermed vil det tage mange år før Manchester United kan få licens til at drive casino på Old Trafford.
Med udsigten til denne forsinkelse, så har klubben altså nu valgt at droppe planerne sammen med Las Vegas Sands Corp, som driver nogle af Verdens største casinoer.
Det er uden tvivl et hårdt nederlag for klubben og ikke mindst Glazer-familien som kunne have haft udsigt til en million-indtjening på projektet, hvis det lykkedes.
Klubben afviser selvfølgelig også at deres beslutning om at droppe projektet intet har at gøre med den milliard-gæld, som Glazer-familien har gældsat United for.
Grundet Malcolm Glazers ejerskab af NFL-holdet Tampa Bay Buccaneers, så ville et casino på Old Trafford føre ham på kant med NFL-reglerne, som siger at man ingen forbindelse må have til spil-verdenen.