United-duo nomineret til årets spiller

Der er to spillere fra Manchester United blandt de nominerede i dette års ”Professional Footballers’ Association awards”. Her bliver årets spiller og…

Der er to spillere fra Manchester United blandt de nominerede i dette års ”Professional Footballers’ Association awards”. Her bliver årets spiller og årets unge spiller kåret. Ligaens førerhold er repræsenteret i begge kategorier.

Wayne Rooney er med i kapløbet om at blive årets spiller. De øvrige nominerede i den kategori er Sergio Agüero, Joe Hart, David Silva, Robin van Persie og Scott Parker.

Rooneys angrebsmakker, Danny Welbeck, har mulighed for at blive årets unge spiller. Han kæmper mod Daniel Sturridge, Alex Oxlade-Chamberlain, Kyle Walker og Gareth Bale.

Vinderen af begge kategorier bliver annonceret ved en middag i London søndag den 22. april. Også årets hold vil blive kåret denne dag. 

Forrige artikel

Fergie: Derfor røg Rooney ud

Næste artikel

United vinder Premier Reserve League North

ANNONCE