United får god tid i julen

De engelske tv-stationer har fredag rykket kampe i julemåneden, og alle fire United-opgør er udvalgt til livedækning på de engelske – og dermed formentlig…

De engelske tv-stationer har fredag rykket kampe i julemåneden, og alle fire United-opgør er udvalgt til livedækning på de engelske – og dermed formentlig også de danske – kanaler.

Måneden startes med hjemmekamp mod Roy Keanes Sunderland den 6. december. Der er kickoff klokken 18.30 på Old Trafford, mens dommeren fløjter i gang på præcis samme tidspunkt en uge senere i udekampen mod Tottenham.

På den traditionelle Boxing Day skal Manchester United-spillerne tidligt op. Allerede 13.45 starter udekampen mod Stoke, og derefter har man over tre døgn til at forberede sig til hjemmekampen mod Middlesbrough. Den er rykket fra den 28. december til mandag den 29. december klokken 21.

Hjemmekampen mod Wigan den 20. december rykkes til et endnu ukendt tidspunkt som følge af Uniteds deltagelse i klub-VM.

Alle tider er i dansk tid

Forrige artikel

Fletcher og Scholes forlænger

Næste artikel

Sir Alex lykkelig for sit spillermateriale

ANNONCE