United færdige i Europa League

Manchester United stillede op med Wayne Rooney alene i angrebet, og i det hele taget i en startopstilling der sætter spørgsmålstegn ved Fergies iver efter…

Manchester United stillede op med Wayne Rooney alene i angrebet, og i det hele taget i en startopstilling der sætter spørgsmålstegn ved Fergies iver efter at vinde. Englænderne blev dog løbet over ende på midtbanen i sidste opgør, så måske det gav god mening med tre mand centralt. 

Udeholdet skulle score to mål for at kvalificere sig, men det var hjemmeholdet som fik kampens første chance – og det var en stor en af slagsen. 

Iker Muniain sparkede den på stolpen, og riposten skulle sparkes ind på frit mål, men blev i stedet hugget langt over. Det var 15 min. inde i kampen. 

Bare fem minutter efter kom hjemmeholdet i front. Manchester United blev fanget på hælene, og en lang bold blev helflugtet i nettet af Fernando Llorente. 

Kort efter skulle Ryan Giggs have headed United tilbage i opgøret, men waliseren er aldrig blevet kendt for sit hovedspil, og han viste hvorfor ved muligheden. 

Chancen startede et massivt spilovertag til gæsterne, men Athletic Club stod godt defensivt. United havde ikke held med at spille sig frem til andet i første halvleg, og måtte altså gå til pause velvidende at der skulle tre kasser på kontoen i anden halvleg. 

Det var United, der skulle frem over stepperne, men alligevel var det baskerne der fik første chance. Iraola tørrede Uniteds defensiv fuldstændigt, men kiksede afslutningen. 

Manchester United havde intet fremad, og hjemmeholdet var meget tættere på at komme på 2-0 end United var på at udligne. 

Derfor var det kun fair, at de gjorde det til 2-0 efter 65 minutters spil. Jonny Evans fik netop foden på afslutningen, og det snød David de Gea på stregen. 

Elendigheden ville ingen ende tage for gæsterne, og det var rent held at baskerne ikke kom yderligere foran ved to omgange med tyve minutter igen. 

Wayne Rooney pyntede en smule på resultatet, da han trak ind og smadrede den ind i netbaskerne med ti minutter igen. Men man sad overhovedet ikke med følelsen af, at det kunne nåes endnu. 

Så kan de forsvarende engelske mestre endelig koncentere sig fuldt ud om at holde deres netop indtagede førsteplads i Premier League i stedet for at lade som om, at Europa League betød noget som helst.

Forrige artikel

Startopstillingen mod Athletic Club

Næste artikel

Fergie: Vi var slet ikke gode nok

ANNONCE