Premier League er en stor succes, hvor klubberne år for år tjener flere og flere penge på tv- og sponsoraftaler. Nu skal en Manchester United-fan være med til at lede organisationen.
57-årige Anthony Fry, der har en lang karriere i bankverdenen bag sig, er således blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for en tre-årig periode.
Af Premier Leagues beskrivelse af Fry fremgår det, at han er “stor fan af Manchester United og ivrigt følger det engelske landsholds bedrifter.”
Som formand er Fry blandt andet øverste kontaktperson, når de 20 Premier League-klubber vil have vendt sager med Premier League-organisationen.